Jeg er en indadvendt person, men har succes med networking

Som barn var jeg meget genert. Når vi skulle fejre juleaften, som vi altid fejrede med min farbrors familie, kunne jeg knap nok sige hej – alt i mens jeg hang i en af mine forældres ben.

Senere i mit voksne liv har jeg stadig været en indadvendt person. Blandt venner, fodboldkammeraterne eller kollegaer – personer hvor jeg har haft mulighed for at opbygge en længerevarende relation, har jeg kunne tale frit for leveren, mens small talk med nye mennesker har været en kæmpe udfordring. Og det at tale til en forsamling gav mig ondt i maven og min stemme skælvede.

Sådan var det også da jeg startede med at netværke. Natten til netværksværksmøder var det svært at sove. Jeg var rædselsslagen for at fejle – for at kludre i elevatortalen – for at blive til grin.

Men i efteråret 2009 valgte jeg at søge medlemskab i et professionelt forretningsnetværk. Netværksgruppen var på daværende tidspunkt helt ny og skulle til at etablere sig i Roskilde. Jeg blev udpeget til en tillidspost i gruppen hvor jeg – udover min egen præsentation – skulle tage mig af andre punkter på agendaen.

Først og fremmest skulle jeg høres i mit speciale – min virksomhed. Som sagt kunne det alene holde mig vågen en hel nat!!! Og derudover skulle jeg høres i noget jeg – i starten – slet ikke havde tjek på!!!! Det var en enorm udfordring for mig.

Efter ganske få måneder fandt jeg ud af at frygten var helt og andeles ubegrundet.  Det var jo mit speciale jeg snakkede om. Det var mig vidste bedst. Lavede jeg en fejl var der ingen der opdagede det – for det var jo mit speciale – min tale – ikke deres!  Det samme gjaldt min tillidspost. Jeg fik rent faktisk så meget ros for mit tillidsarbejde at jeg året efter modtog en pris for Outstanding Chapter Management i min netværksgruppe.

Siden udgangen af 2008 har jeg deltaget i netværksmøder hver eneste uge. Hyppigheden gør selvfølgelig at jeg træner og coacher mig selv ofte.  Men den egentlige nøgle til at virke som en udadvendt person selvom jeg (stadig) er indadvendt er forberedelse og øvelse. Jeg fandt ud af at hvis jeg forberedte mig så godt jeg nu kunne, kunne jeg ikke gøre det bedre. Min elevator tale øvede jeg foran spejlet og i bilen. Jeg optog den på telefonen og hørte den, og blev tryg ved min egen stemme.

Resultatet har været uvurderligt. Folk som har kendt mig gennem længere tid, oplever mig nu som en med en mere professionel forretningsdrivende, end i mine tidlige iværksætter år. Og i dag kan jeg tage til netværksmøder hvor jeg absolut ingen kender, med ro i maven. Jeg er stadig ingen haj til small talk – men jeg sover trygt om natten og glæder mig – som et lille barn til juleaften – for at komme op og netværke den efterfølgende dag.

Er du selv indadvendt, har du spørgsmål til hvad du selv kan gøre, eller kender metoder til at overvinde ens frygt, så skriv en kommentar nedenfor. Det er ikke så farligt når det er online :-)

 

Comments

  1. Rigtig fint eksempel! Og jeg har jo været vidne til din forvandling.

    Helt sikkert en god inspiration til os andre, om at se nærmere på det, der evt. holder os tilbage.

    Kh Cammilla

  2. Tak – du har jo været med til at forvandle mig, med din coaching. De værktøjer jeg fik med bruger jeg stadig her godt 1 1/2 år efter :-)

    Mvh
    Lars

  3. Det er godt at høre, at det kan lade sig gøre. Har selv samme udfordring og prøver at blive bedre til at håndtere nervøsiteten/frygten.

  4. Hej JB
    Det er bare om at køre på for hvad er det værste der kan ske?

    Mit bedste råd er som sagt forberedelse og øvelse – og dernæst en selvaccept af at man vil begå nogle fejl. Nu er jeg også indædt perfektionist, så denne del har også været svær for mig at håndtere.

    Mvh
    Lars Skjoldby

  5. Louise Grau Nersting says

    Godt indlæg! Irrationel frygt eller angst skal kureres ved at gøre netop det man er bange for. Jeg har været meget af det samme igennem. Er grundlæggende genert, men årevis af salgsmøder og møder med kandidater qua mit arbejde som rekrutteringskonsulent har kureret angsten for mødet med fremmede. Dog synes jeg stadig elevatortalen er en bekymrende disciplin – men det er måske fordi jeg har svært ved at fatte mig i korthed ;-)

  6. Hej Louise
    Tak for din kommentar.

    Jeg håber du kigger forbi min artikel om hvordan jeg laver en elevatortale. Jeg arbejder i øvrigt på nogle flere artikler omkring elevatortalen, så hold øje med bloggen eller tilmeld dig mit nyhedsbrev.

    Mvh
    Lars Skjoldby

Speak Your Mind

*

Notify me of followup comments via e-mail. You can also subscribe without commenting.