Sådan bør du bruge PDF dokumenter på din hjemmeside


I et program som Microsoft Word har du stort set frie tøjler når du skal designe dine dokumenter hvad enten det er løsblade, oversigter, specifikationsark eller andet salgsmateriale.

Herfra er det nemt at konvertere Word dokumentet til en PDF fil, som så kan udgives på din hjemmeside til fri download. Før nogen (herunder Google) kan finde din PDF fil, skal du selvfølgelig linke til den fra en given side under dit website, og dermed behøver du ikke bekymre dig om at ødelægge din hjemmesides menu strukturen.

Det lyder alt sammen meget godt, men men men….

Selvom PDF filer sagtens kan få ok placeringer i Google, bør du så vidt muligt lave rigtige sider under din hjemmeside. Med en rigtig side mener jeg en side som er lavet af HTML. Om den så laves i dit CMS eller om du rent faktisk programmere HTML filen fra bunden er som sådan lige gyldig, så længe den kan findes af dine brugere og af Google.

Problemet med din PDF

Problemet med en PDF er hvis en bruger søger på Google og lander på den, så er han ”låst” til dokumentet. For dokumentet indeholder som udgangspunkt ikke en menustruktur, et ”hjem” eller ”forside” link.

Brugeren kan enten klikke tilbage og så havner han igen i Google og vælger måske næste resultat, eller også kan, hvis han synes det er besværet værd, fjerne alt efter http://www.ditdomæne.dk/ og så håbe på han kan finde den relaterede side, hvor han kan bestille eller rekvirere mere info.

Med andre ord, du få meget svært ved få den besøgende over på din hjemmeside, hvor han kan udføre de handlinger du gerne vil have ham til.

Har du i stedet lavet en rigtig side, vil du kunne føre brugeren videre ned igennem din online salgstragt, uanset om du vil have den besøgende til at købe noget af dig, udfylde en formular eller tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Produktspecifikationer i PDF

Nogle virksomheder vil gerne vise deres produktspecifikationer som PDF. Specielt inden for B2B er det “populært”, hvilket nok skyldes at mange B2B virksomheder forsøger at overføre salgsmetoder fra den virkelige verden. Her har man mange dokumenter i tilbudsmapper med ud til kunderne, og når nu virksomheden er online, så er det nok bedst de præsenteres på samme måde.

Men her er jeg altså ikke enig. Søger jeres potentielle kunder på produktspecifikationer, vil de have samme problem som før omtalt. De låses til dokumentet og hvad skal de så herefter?

Sæt dine produktspecifikationer ind i en tabel på den side der omhandler dit produkt. Bliver siden lang, kan du garanteret få din webdesigner til at lave en smart bladre funktion – men sig til ham at den skal laves i HTML – ikke noget med flash/pdf bladre funktioner.

Det kan selvfølgelig være en god idé at de potentielle kunder kan printe specifikationer. Og det gør heller ikke noget at de fremstår pænt præsentabelt opstillet på jeres brevpapir, hvilket godt kan være svært print af en HTML side.

Er dét dit behov, kan du selvfølgelig sagtens supplere med en PDF som kan downloades. Men så risikere at blive ramt af duplicate content, fordi indholdet af dine PDF’er vil være det samme som indholdet på dine sider.

Den nemme løsning er at ekskludere dine pdf filer fra at blive indekseret af søgemaskinerne. Det gør du ved at tilføje følgende linjer i din robots.txt fil:

User-Agent: *
Disallow: /*.pdf$

Ovenstående går selvfølgelig ud over alle dine PDF filer. Dvs. hvis du rent faktisk har PDF’er som du ønsker indekseret af Google, er ovenstående metode ikke optimal. I såfald kan du separere PDF filerne i forskellige mapper afhængigt af om de skal indekseres eller ej. Nedenstående vil f.eks. kun ekskludere de filer der ligger i mappen /specifikationer/:

User-Agent: *
Disallow: /specifikationer/*.pdf$

Hvornår giver PDF filer mening?

PDF formatet giver god mening når du bruger det som dokument format, f.eks. som et kontraktdokument, aftaledokument eller tilsvarende. Det kan også give god mening til manualer, e-bøger og certifikater.

Endelig er det selvfølgelig en billig løsning at lægge sit 300 siders katalog op som en PDF fil med iPaper bladrefunktion, men jeg mangler stadig at se et eksempel på, at det rent faktisk giver mere salg med en iPaper, frem for f.eks. et 100% webbaseret online katalog. Så kender du til den, skal du være meget velkommen til at dele den i kommentarfeltet.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Konverteringsoptimering

Sådan konverterer du dine besøgende til kunder

Du synes sikkert også det er hamrende frustrerende, når nye besøgende på din hjemmeside ikke udfylder din kontaktformular, griber knoglen og ringer til dig, eller på anden måde kontakter dig. Du skal vide, at det er der ikke noget odiøst... Bliv mere inspireret

Konverteringsoptimering

Hvad er en landingsside og hvad skal jeg med den?

Sætningen ”Du er nødt til at have en landingsside, hvis du vil sælge det her produkt eller findes på den her søgning” kommer ofte ud af min mund, når jeg rådgiver mine kunder om online markedsføring. Landingssiden er nemlig altafgørende... Bliv mere inspireret

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke