Matt Cutts fra Google: Pas på gæsteblogging i 2014
Matt Cutts Google om Gæsteblogging 2014

Matt Cutts, Google: Pas på gæsteblogging i 2014

I går var Matt Cutts, som leder Googles webspam team, ude og sige at man skal passe på gæsteblogging i 2014, hvis man gør det for at skaffe links. Men jeg køber simpelthen ikke den skræmme kampagne. Hvert fald ikke den hele.

Læs hans artikel her http://www.mattcutts.com/blog/guest-blogging/

 

Der er gæsteblogging og så er der gæsteblogging.

Hvis Matt Cutts ord skulle holde stik, ville det være det samme som at sige, at alle de super gode websites hvis indhold er baseret på gæsteskribenter og forfattere er noget gedigent lort.

Sider som disse amerikanske:

eller sider som disse danske:

Vil det give mening? Nej vel.

Omvendt må jeg også erkende at der findes gæsteblog sider hvis autoritet ikke findes eller er yderst lav. Det er typisk sider hvor du enten gratis eller for få penge kan betale dig fra at få publiceret gæste artikler. Sider hvor indholdet er af lav kvalitet. Parker lige ordet lav kvalitet. Det kommer vi tilbage til.

Du kan nok godt regne ud at Google sidder meget sjældent og finder den slags sider manuelt. Det burde de måske, men det er en anden snak. Google er nød til at finde disse sider algoritmisk. Så hvad skal de lede efter? Yes du har gættet det: Lav kvalitet.

Google har tidligere lavet updates som netop er gået efter sider af lav kvalitet. Det er de updates der blev kaldt for Google Panda. De fandt altså de dårlige sider og straffede dem – men kun dem (Henrik Bondtofte har lavet en komplet forklaring af Google Panda her).

Google har også tidligere lavet updates som er gået efter dårlige links. Det er de updates der blev kaldt for Google Penguin. De fandt altså sider med dårlige links, men straffen gik her til dem der blev linket til (Også her har Henrik Bondtofte været så flink at forklare uddybende om Penguin).

Så Google har altså de her mekanismer i skuffen som sikkert med meget få ændringer kan finde gæsteartikler på dårlige sider og straffe de sider der bliver linket til. Der kunne meget vel komme et nyt klonet dyr fra Google i 2014.

Sådan tror jeg gæsteblogging kan virke i 2014

Hvis du lærer at forstå Panda og Penguin og tænker disse ind i dine gæste indlæg, så er det min vurdering at du allerede er på rette spor. Sørg altså for at gæsteblog-udbyden (altså det website du udgiver dit gæsteblogindlæg hos) har en klar afsender og tydeligt angiver hvem der står bag siden. Du bør i et eller andet omfang også være varsom med om udbyderen  åbenlyst skilter med gæsteblog muligheder.

Derudover bør udbyderen også være aktiv på sociale medier, i særdeleshed Google+. For jeg kunne faktisk godt forestille mig, at Google snart lancerede en eller anden grad af Author Rank indflydelse.

Derfor skal du bede om at få opsat Google AuthorShip hos den du udgiver hos og her er Google+ nøglen.

Google AuthorShip sørger for at koble din person (din profil på Google+) sammen med dine artikler – altså et form for ægthedstegn. Det skal altså ikke bare opsættes på din egen blog, men også på de blogs du gæsteblogger på (hvis ikke udgiveren ved hvordan han gør, så send ham gerne forbi mig til en times rådgivning).

Endelig så skal også selv sørge for at være aktiv på Google+ og helst fagligt aktiv. Så kan Google se der er en sammenhæng mellem det du udgiver på gæsteblogs, og det du udgiver og deltager i på Google+.

Afslutningsvis så husk at varier din linkbuilding og brug så mange forskellige metoder til linkbuilding som muligt. Bruger du kun et par taktikker er du i risikozonen.

 

For øvrige referencer om emnet se de links der henvises til i denne Google+ tråd:

 

Lars Skjoldby er ejeren af Skjoldby & Co. Han har arbejdet professionelt med internettet siden udgangen af 90’erne og har drevet virksomhed på nettet siden år tusinde skiftet. Gennem de sidste 8 år har Lars specialiseret sig i online markedsføring.

7 kommentarer til “Matt Cutts, Google: Pas på gæsteblogging i 2014”

  1. Louise Lamberth

    Vil det sige, at man slet ikke bør gæsteblogge i 2014, hvis man ikke kan finde en side med GooglePlus-ikonet at gøre det fra? Det er måske fint nok i nogle brancher. I mange brancher betyder det totalstop for gæsteblogging … 😉

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Nej. Slå koldt vand i blodet. Mine forslag bunder kun på gisninger om hvad de kan og vil gøre algoritmisk. De to updates jeg henviser til (Panda og Penguin) tog mange med bukserne nede, fordi de ikke havde lyttet til advarselssignalerne. Desværre var der også mange uskyldige som blev fanget fordi algoritmerne havde fejlbarheder.

      Disse fejlbarheder er ikke noget vi kan forudsige, men hvis man vil gå med livrem og seler, gælder det om at gæsteblogge gode respektable steder, producere godt indhold og fortælle Google at du er en entitet.

      Svar
  2. Lars Bachmann

    Hej Lars. er helt enig i dine betragninger.
    Skriver man gæsteindlæg eller ligger man platform til er det vigtigt at fokusere på kvaliteten af artiklen, samt sikre sig af forfatteren har en vis social trust.

    Da jeg læste Matt’s indlæg, blev jeg lige en smule bange et kort øjeblik, for mit koncept med iværksætter julekalenderen, kunne umiddelbart godt være i fare, men lad os nu se hvad der sker.

    Svar
  3. Lars Skjoldby

    Tak for kommentaren Lars. Jeg tror heller ikke du har noget at frygte med din kalender.
    Jeg kan godt ærgre mig over Matt Cutts ordvalg, for det som han egentlig beskriver som problematisk har intet med gæsteblogging at gøre. Men han er måske bare frustreret over at artikeldatabaser og splogs stadig virker efter op til flere Penguin updates, og for at undgå at fortælle at algoritmen ikke kan det den skulle kunne, så laver han sådan et retorisk selvmål som her.

    Svar
  4. Henrik Bondtofte

    Hej Lars,

    Tak for henvisningerne.

    Helt enig i dine betragtninger, der intet galt i gæsteblogging, der er derimod noget galt med at gæsteblogge kun for at få links.

    Ville jeg gøre dette, hvis Google ikke fandtes er altid en god reminder at have siddende i baghovedet.

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Velbekomme Henrik og rigtig god huskeregel. Vi skal bare også huske, at Google ikke har nogen mulighed for at se hvad vores intention med et gæsteindlæg er.

      Svar

Kom og vær med. Skriv en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *