Altan.dk
Sådan gav tæt samarbejde vækst på alle parametre hos Altan.dk
flere henvendelser
flere besøg i Danmark 🇩🇰
flere besøg i Sverige 🇸🇪
Strategien
Altan.dk, som driver en stor del af deres egen markedsføring, havde brug for et strategisk og eksekverende digitalt specialistbureau til at drive SEO, Google Ads og producering af relevant indhold til websitet. På dette tidspunkt havde de allerede et stærkt brand i Danmark, men var relativt nystartede i Sverige med altandk.se.
Målsætningen var dels et ønske om større kendskabsgrad, mere relevant trafik og flere henvendelser i både Danmark og Sverige. Derudover ville Altan.dk være endnu bedre til at træffe databaserede beslutninger på baggrund af data fra den digitale markedsføring.
Samarbejdsformen, hvor konsulenterne fra Skjoldby & Co kommer ud på vores kontor og sidder en hel dag, er genial. Det giver konsulenterne en ejerskabsfølelse, som er ekstremt vigtig i denne type samarbejde, hvor leverandøren klart er klogest. Derudover føler jeg virkelig, at Skjoldby & Co sætter sig ind i vores virksomhed, branchen og produktet.
Foruden de konkrete resultater har jeg personligt lært noget af jer, og der er kommet mere struktur på vores forskellige konti.
Ulrik Knudsen, Marketingchef - Altan.dk
Løsningen
Samarbejdet med Altan.dk løb i perioden 2019-2021, og er nok et af de tætteste samarbejder, vi til dato har haft.
Vores SEO og Google Ads konsulenter mødte ind hos Altan.dk i Sorø og udførte størstedelen af arbejdet herfra. Det har givet en helt unik kultur og produktforståelse, som vi har kunnet bruge i budskaber på alle kanaler, vi har arbejdet med.
Indledende tracking fase
Det oprindelige tracking setup var ikke hensigtsmæssigt ift. at optimere mod konverteringer. Derfor lavede vi et omfattende trackingprojekt, hvor vi fik opsat målsporing på alle relevante kontaktpunkter, lige fra formularer til telefonopkald. Vi fik også optimeret websitets eksisterende kontaktpunkter, hvilket hurtigt gav pote i forhold til mange flere henvendelser. Derudover fik vi sammen med Altan.dks CEO, CMO og CFO regnet os frem til en rentabel CPA - altså hvad et lead måtte koste.
SEO i Danmark og Sverige
Websitet var helt nyt, da vi indgik samarbejdet, og i forbindelse med denne relancering var der nogle SEO-tekniske fejl på websitet. Det resulterede i, at de havde mistet synlighed på nøglesøgeord som "altan". Desuden var flere rangerende landingssider ikke optimale ift. brugernes søgeintention. Disse problemer blev løst indledningsvist.
Vi har under hele samarbejdet hjulpet med at producere SEO-venligt indhold til websitet, både til landingssider og blogindlæg, samt arbejdet med linkbuilding gennem content marketing. Her har vi blandt andet kunnet bruge Altan.dks CSR projekter og branchedata til at skabe omtaler og links.
Google Ads på dansk og svensk
Vi valgte at bygge en helt ny kampagnestruktur for begge markeder, så det under hvert marked var langt nemmere at målrette geografisk og lokalt. Med vores indledende og omfattende datatracking setup, havde vi langt flere relevante konverteringspunkter og kunne gradvist implementere Googles automatiske budstrategier, hvilket frigav tid samtidig med, at den aftalte leadpris (CPA) kunne fastholdes.
Med Altan.dks eget kreative team var det også nemt at bruge hele Google Ads paletten med display og videoannoncer.
Igennem et længere samarbejde blev vi ikke bare en del af marketingafdelingen hos Altan.dk, men en integreret del af firmaets kultur, hvor vi havde fingeren på pulsen i industrien og var med til at sikre en vækst, som levede op til deres mål.
Melanie Darling, Google Ads konsulent
Skal vi hjælpe jeres salg- og marketingteam?
Lad os hjælpe jer med at bringe specialistkompetencer og ressourcer til jeres salg- og marketingteam,
så vi i fællesskab kan få sat fart på jeres online markedsføring.