Studiejob som webudvikler

Er du studerende web developer, webudvikler, datamatiker, frontender eller multimediedesigne? Eller måske læser du noget helt andet og bare brænder for webudvikling?

I så fald har vi et spændende studiejob, som kan give dig nogle stærke SEO-tekniske specialer på dit CV.

 

Om jobbet

Mange websites bliver produceret og udgivet med tekniske fejl, som kan gøre det svært at drive trafik til via søgemaskiner som Google. Andre websites har kæmpe forbedringspotentialer ved lidt tweaks og optimeringer.

Det er dét vi hjælper virksomheder med: At gøre deres eksisterende websites bedre, så de kan tjene penge.

Nogle af de opgaver vi arbejder med er:

  • Sematisk HTML optimering samt Schema tagging, som forbedrer søgemaskinernes forståelse af websitet.
  • Mobiloptimering gennem responsive design såvel som rene mobilsites.
  • AMP (Accelerated Mobile Pages) – det “nye” mobiloptimeringsformat.
  • Fejlretning i filterfunktioner som besværliggør søgemaskiners indeksering.
  • Frontend hastighedsoptimering herunder minimering af HTML, load-rækkefølge af scripts, komprimering af billeder samt browsercaching.
  • Serveroptimering herunder serversidet caching og responsetider.
  • Optimering og forbedring af brugerengagement baseret på dataanalyser.
  • Internationalisering af websites gennem korrekte hreflang links og sitemap opsætninger.
  • Sikring af, at websites fastholder deres placeringer i Google efter redesign eller skifte af platforme.
  • Opsætning af Facebook tracking, Analytics tracking samt Google Tag Manager integrationer
  • Kreative content marketing kampagner, hvor der eksempelvis skal udvikles microsites og landingssider.

Kunne du tænke dig at lære og arbejde med sådanne opgaver, så har vi pt. ca. 10-15 timer om ugen til dig. Det kan måske blive til mere på sigt (og i ferieperioderne).

 

Din profil

Vi forventer, at du kan arbejde med HTML, JavaScript og StyleSheets og du ved, at du kan finde hacks på StackOverflow, GitHub og tilsvarende. Har du arbejdet med PHP, MySQL, WordPress og Magento er det en stor fordel. Og kan du tilmed trylle i PhotoShop, vil der ikke være et øje tørt.

 

Om Skjoldby & Co

Alt hvad vi gør, bidrager til en positiv samfundsmæssig udvikling og understøtter vores kunders indtjeningsmål. Vi trives i vores kunders succes. At se tal som klikrater, antal besøg, antal henvendelser, omsætning og ROI stige – er vores næring. Derfor søger vi altid forbedringen for vores kunde. Vi tror på, at markedsføring handler om kreativitet, men for at være effektiv – både på kort og lang sigt – skal markedsføringen eksekveres med forretningsforståelse, ansvar og respekt.

Kundens online markedsføring skal give mening for kunden. Derfor arbejder vi ud fra princippet: BIGGEST GAIN FIRST. Vi er ikke nødvendigvis firstmovers på nye trends. Vores anbefalinger og beslutninger tages med omtanke. Vi giver os fuldt ud og arbejder ofte mere, end hvad vi fakturerer. Tillid er bindeledet i et godt samarbejde. Vi bygger høj tillid med tydelig kommunikation, så kunden forstår, hvad vi arbejder på og hvilke resultater vi skaber

Vi arbejder med online markedsføring i alle led af vores kunders salgstragt og deres kunders kunderejse.

Vi har et sundt arbejdsmiljø og work-life balance forhold, hvor overarbejde ikke er eksisterende. Det opnår vi gennem struktureret planlægning og en gennemsigtig kommunikation til vores kunder.

Hos Skjoldby & Co bliver du en del af et engageret team af specialister indenfor digital markedsføring. Vi har en fri og uformel omgangsform og vores medarbejdere har stor frihed under stort ansvar. Du kommer til at indgå i en organisation, hvor nøgleordene er kvalitet, samarbejde og hjælpsomhed. Hvor hverdagen er lige så sjov, som den er krævende.

 

Er det lige dig?

Hvis du kan se dig selv i dette studiejob, så glæder vi os til at høre fra dig. Skriv til lars@skjoldby.com og skriv “Studiejob” i emnefeltet.

 

Vi tror på

 

Skjoldby & Co teamet

 

Teamwork

 

Værdiskabelse

 

strategimode

 

david-krogstrup-2