Linkbuilding hos leverandørere

Få nemme links fra dine leverandører

En søgemaskineoptimeret hjemmeside er ikke nok til at få gode placeringer i Google. Du skal også have nogle links. Når jeg siger det til mine kunder ligner de et stort spørgsmålstegn. Efter en dyb indånding spørger de: Hvordan får jeg links!?!?!

Lad mig fortælle dig om en metode som er lige til at gå til og som du kan begynde på allerede i dag!

Linkbuilding hos leverandører

Det behøver ikke være svært at lave linkbuilding.

Jeg er endnu ikke stødt på en virksomhed som ikke har haft en leverandør. Bare tag og kig på de virksomheder du har fået en faktura fra.

Disse leverandører har alle hjemmesider og hos mange af dem kan du få et link hvis du giver dem en anmeldelse eller en udtalelse om jeres samarbejde. Udtalelsen hjælper din leverandør med at skabe mere troværdighed over for nye kunder og linket hjælper dig. Det er ren win-win.

Det er ganske simpelt at komme igang.

 

Forberedelse og første kontakt

Lav en liste med alle dine leverandører og deres hjemmesider. Marker nu hvilke leverandører der har en sektion med referencer og udtalelser på deres hjemmeside. Det er dem du skal arbejde videre med og resten kan du tage på et senere tidspunkt.

Send dem nu en kort mail og sig du er glad for samarbejdet og at du gerne vil komme med en udtalelse.

Den kan f.eks. se således ud:

Hej <leverandør-kontaktperson>

Jeg vil gerne fortælle, at jeg er virkelig glad for vores samarbejde. Jeres <service> giver mig <udbytte>.
Det gør virkelig en stor forskel i min virksomhed.

Jeg kan se på jeres hjemmeside, at I har kundeudtalelser. Hvis I har brug for en ny udtalelse, vil jeg rigtig gerne komme med en om mine gode oplevelser.

Med venlig hilsen

<dit navn>

Det er vigtigt, at du nævner deres service eller produkt samt kort hvilket udbytte den giver dig. Formuler e-mailen i det sprog som du er vant til at kommunikere i med din leverandør.

I stedet for denne indledende e-mail kan du også give din leverandør et ring. Det virker i mange tilfælde bedre til at skabe den indledende dialog og det vil gøre det lettere at få nogle input til hvordan udtalelsen skal formuleres så I begge får maximalt udbytte.

 

Sådan skriver du en udtalelse

Når du skal skrive din udtalelse, skal du selvfølgelig søger for den er positiv og oprigtig. Du skal kunne stå inde for den også i fremtiden. Skriv den i et sprog som matcher det sprog de har på deres hjemmeside.

I udtalelsen skal du igen sørge for at skrive udbyttet. Det er nemlig dit udbytte der gør din udtalelse attraktiv på for din leverandør. Kan du sætte tal og værdier på udbyttet er det perfekt.

Sørg også for at skrive den i citatform og brug gerne jeg, vi eller os (brug helst jeg hvis du kan komme afsted med det). Afslut med dit navn og din hjemmeside adresse.

 

Links fra leverandørens referenceside

Hvis din leverandør ikke benytter sig af udtalelser men blot referencer så kan du i mange tilfælde nøjes med en enkelt e-mail. Den kan skrives sådan:

Hej <leverandør-kontaktperson>

Jeg vil gerne fortælle, at jeg er virkelig glad for vores samarbejde. Jeg kan se I har listet en række referencer på jeres hjemmeside. I er mere end velkommen til at linke til mig som reference, og I må hellere end gerne henvise kunder til mig så vi kan tage en uddybende snak om mit udbyttet af jeres service. Den gør en stor forskel i min virksomhed.

Med venlig hilsen

<dit navn>

I nogle tilfælde spørger leverandøren om et link retur. Det sker sjældent hvis der er tale om en service-leverandør, men ofte hvis der er tale om en produkt-leverandør. Der er mange meninger om den slags gensidige links (som også kaldes reciprocal links). Men hvis din leverandør linker fra en underside til din forside, og du linker fra en underside til leverandørens forside eller underside, så er det en ganske naturlig linkudveksling som du ikke skal frygte.

 

Opsummering

Du behøver altså ikke være SEO ekspert for at få links. Links fra leverandører og dit netværk i øvrigt, er et rigtig godt sted at starte din linkbuilding. Det kræver nogle gange lidt kreativitet, men det har du jo allerede. Du er jo en iværksætter, ikke?

 

Lars Skjoldby er ejeren af Skjoldby & Co. Han har arbejdet professionelt med internettet siden udgangen af 90’erne og har drevet virksomhed på nettet siden år tusinde skiftet. Gennem de sidste 8 år har Lars specialiseret sig i online markedsføring og er ikke bange for at kalde sig SEO specialist.

12 kommentarer til “Få nemme links fra dine leverandører”

    • Lars Skjoldby

      1000 tak Torill. Det kommer an på hvordan du ser på det. På langt de fleste blogs er der nofollow på linket, dvs. der overføres ikke PageRank (linkværdi). Jeg er af den overbevisning at Google forsøger at danne sig et form for helhedsbillede og man via kommentarer kan hjælpe Google med at danne dette billede. Men lad være med at spekulere i det. Se på kommentarer som en mulighed for at gå i dialog med forfatteren bag artiklen samt bloggens øvrige læsere. Lægger du en god kommentar så giver linket også trafik og fører måske mere med sig.

      Om du skriver linket med eller uden http:// i kommentar links plejer at være ligegyldigt – sådan er det hvert fald her på siden ;-).

      Svar
  1. Jens Jakob Andersen

    Fede forslag Lars. Jeg ved vi tidligere har diskuteret hvordan man kan få juice ud af ens leverandører. Jeg har primært brugt det at komme på deres forhandlerliste, men det er nok fordi jeg har været inden for ecommerce. Vildt fede tips, mange tak!

    Svar
  2. Lars Skjoldby

    Hej Jens Jakob
    Fedt du kiggede forbi – og tak for rosen. Jeg mener godt man kan få linkjuice ud af det og specielt med den hensigt du har. Du vil sikkert gerne på forhandlerlisten fordi du ved det kan give trafik til dig.
    Hvis Google var lidt smarte så vurderede de linkjuice udfra om linket giver trafik. Og det vil et link på en forhandlerliste sandsynligvis.
    Dog har jeg oplevet rigtig mange forhandlerlister som er skjult over for Google fordi de ligger inden bag ved en søgefunktion. Så kan man diskutere om Google vil tillægge den type nogen værdi.

    Svar
  3. Silas Majgaard

    Tak for en super artikel! (Ja, jeg har først set den nu).
    Ikke desto mindre gav den nogle gode nyttige tricks som jeg vil bruge omgående. Thanks for sharing.

    Svar
  4. Ejvind

    Hej Lars, Fin gennemgang. Jeg har ikke som sådan leverandører, men kun kunder. Der forsøger jeg at få udtalelser, som jeg så kan referere i andre sammenhænge. Men jeg kom til at tænke, om du mener man kan spørge en kunde om de vil linke til en – ud fra det de har oplevet på kurset?

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Hej Ejvind
      Tak. Der er bestemt muligheder som kursusudbyder og foredragsholder. Start med dem som er oplagte. Altså dem som i forvejen skriver om ting der foregår i virksomheden/organisationen.

      Og så må jeg lige udfordre dig på leverandør siden. Mener du virkelig, at du aldrig har modtaget en faktura? 😉
      Alle dem du modtager fakturaer fra eller på anden vis betaler, er leverandører og potentielle linkmuligheder.

      /Lars

      Svar
      • Ejvind

        Tak Lars,

        Godt at blive udfordret.
        Dem jeg typisk modtager faktura fra, er i området kontorartikler, bilreparationer, og når jeg en gang imellem hyrer kolleger til at gøre mit arbejde (når jeg ikke kan nå det selv.)
        Men når jeg fremover modtager fakturaer, vil jeg da tænke linkbuilding ind. Og ligeledes med de HR folk jeg typisk taler med.

        Svar
  5. Karsten Thomsen

    Så fald jeg også over din artikel her. Jeg har taget kontakt til vores leverandøre og det var ikke noget problem at få vores navn/link tilføjet til deres forhandler liste.
    Så det var jo dejligt 🙂

    Svar
  6. Janne Andersen

    Super fin artikel, Lars! Jeg har allerede fået stort udbytte af din SEO boot camp og kan se, at det rykker. Det eneste, jeg har været ved at tabe pusten over, var linkbuilding. Men din artikel fik mig op på hesten igen. Tak for det 🙂

    Svar

Kom og vær med. Skriv en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *