Black Friday SEO: 7 simple tips til organisk synlighed på Black Friday

Findes der decideret SEO taktikker, du kan bruge til Black Friday?

Ja.

Og jeg vil give dig det mest oversete Black Friday SEO tip, som faktisk ikke er særlig udbredt, til trods for vi i årevis har prædiket om det.

Black Friday SEO

#1. Det rette søgeordsvalg til Black Friday

Prøv at gå på Google og søg på Black Friday. Næsten uanset hvornår du søger, vil du se PriceRunner, Elgiganten, Coop, Bilka og andre giganter præge side 1.

Dem slår du ikke bare lige af pinden.

I stedet skal du gå efter søgefraser, hvor Black Friday samt en eller flere af dine hoved kategorier indgår. Sælger du lamper kunne det være:

  • Black Friday lamper

Sælger du cykler og cykeludstyr kunne det være

  • Black Friday cykler
  • Black Friday cykeludstyr
  • Black Friday cykeltøj
  • Osv.

Endelig kan du også kombinere Black Friday med brandnavne. F.eks.:

  • Black Friday Sonos
  • Black Friday Lego
  • Hay Black Friday

Og sidst men ikke mindst skal du også have Black Friday sammen med dit butiksnavn med i søgeordslisten – også selvom søgevolumen er 0.

For i vores historiske data kan vi se, at der er mange, der søger specifikke tilbud fra bestemte butikker. Og det vil være så ærgerligt, hvis det er et affiliate site, som tager den trafik fra dig. (Husk også derfor også en brand kampagne på Google Ads)

#2: Black Friday landingsside(er)

Hvor mange søgeord står du med nu?

1, 5 måske 20?

Jo, flere du står med, des flere sider skal du måske oprette – og des mere skal du være god til at prioritere. For med mindre din webshop har en rigtig god autoritet, og du er ude i rigtig god tid, vil det være utopi at tro, du kan nå at rangere på dem alle.

Vigtigst: Sørg for du har en hoved-Black Friday side, hvor du målretter dit vigtigeste black friday søgeord.

Husk – det skal både være trafikskabende, men også være relevant ifht. brugerens søgeintention.

Søger brugeren black friday cykler, men en får vist liste med få cykler men meget cykeludstyr, så rammer du ikke søgeintentionen. Så vær bred i din søgeordsmålretning på din primære Black Friday side, og vær ligeledes bred i dit løfte i hhv. sidetitlen og meta-beskrivelsen.

Har du fundet mange søgeord i søgeordsanalysen, og bliver det for bredt, at målrette til én side, kan det være en fordel at oprette nogle underliggende og mere målrettede landingssider for disse.

Prioriter for eksempel hvilke landingssider ud for søgevolumen.

Men husk igen: Du skal kunne imødekomme søgningen og søgeintentionen.

#3. Indhold på Black Friday landdingsside(r)

Nu kommer spørgsmålet:

Hvor meget tekst skal du skrive i din SEO tekst?

Hvis du spørger Brian Dean, vil han sikkert sige 2000 ord.

Jeg vil vælge en anden tilgang:

Kig på dine eksisterende kategorisider. Dem som ranker godt på i forvejen på søgefraser uden “Black Friday” i. Hvor lange er de tekster?

Er de 500 ord, så ville jeg sigte efter 500 ord på mine Black Friday tekster.

Er de 2000 ord, ville jeg sigte efter 2000 ord.

Selve tilbudene skal du selvfølgelig ikke vise, før selve dagen. Indtil da, så vis evt. dine normale tilbud.

Og lav for guds skyld en nyhedsbrevstilmelding, så dine besøgende kan få besked, når du åbner for dine Black Friday tilbud.

Er du mere til at se tipsne i video-format, så se her:

#4. Indeksering af din(e) Black Friday side(r)

Det er vigtigt, at dine Black Friday sider bliver indekseret så tidligt som muligt, men det er også klart, at det ikke giver mening at have et decideret Black Friday menupunkt før tidligst en måned før.

Start evt. med at have et link i din footer til din hoved-Black Friday-side, og når vi så nærmer os, og du tænker det er relevant at promovere Black Friday-siden yderligere, så rykker du den op i topmenuen på din shop.

Venter du for sent med gøre den til en fast del af hovednavigationen, risikerer du, at den ikke når at rangere på selve dagen.

#5. Ingen årstal i URL’en

Hvis du sætter årstallet ind i URL’en, så begrænser du denne URL til det pågældende år. Det er et SEO-mæssigt no-go.

Hvis du synes, du har behov for at skrive årstallet, så gør det i sidetitlen eller i en af overskrifterne. Men aldrig i URL’en.

#6. Schema tagging af Black Friday

Dette tip, er i min optik det mest oversete Black Friday-i tip der findes.

Under Schema.org findes der en type der hedder SaleEvent. Denne type er simpelthen til at tagge udsalgsevents op. Og Black Friday, er et udsalgsevent.

Jeg indsætter koden herunder, så den er lige til at copy-paste:

<script type='application/ld+json'>
{
"@context": "https://www.schema.org",
"@type": "SaleEvent",
"name": "Black Friday 2020",
"url": "https://www.skjoldby.com/black-friday/", "description": "Spar op til 40% på Black Friday.", "startDate": "2020-11-27T00:00",
"endDate": "2020-11-28T00:00",
"location": {
"@type": "Place",
"name": "Skjoldby & Co",
"sameAs": "https://www.skjoldby.com", "address": {
"@type": "Text", "streetAddress": "", "addressLocality": ""
} }
} </script>

Du kan selvfølgelig også tagge din fysiske adresse op, og derudover kan du overveje at tagge nedenstående op for at fyldestgøre hele taggingen:

  • organizer
  • performer
  • offers
  • eventAttendanceMode
  • eventStatus
  • image

Gør du det, vil du få mulighed for at få vist en ekstra linje under din meta-beskrivelse i søgeresultatet, med direkte link til din Black Friday side:

Black Friday SEO SaleEvent Schema

Du kan evt. overveje at eksperimentere med emojis i name, for at skabe ekstra opmærksomhed.

Og sidst men ikke mindst, så kan du faktisk godt tagge flere saleEvents op. Du kan f.eks. have et pre-Black Friday event, eller tagge CyberMonday op. Dette kan give dig op til tre ekstra linjer i søgeresultatet.

Det er det samme tip, jeg forklarer om i denne video:

Dette tip virker også til alle andre udsalg. F.eks. vinterudsalg, sommerudsalg, fødselsdagsudsalg og hvad har vi:

Schema Sale Event

#7. Efter Black Friday

Efter Black Friday er det vigtigt, at du ikke sletter dine Black Friday URL’s. Fjern dem fra menuen og footeren, men lad URL’en forblive aktiv.

Link evt. den via et blogindlæg, så den stadig indgår i websitestrukturen.

Fjern tilbudene, og ret eventuelt datoer til året efter, og brug den så til nyhedsbrevsopsamling.

Kan du have en fantastisk Black Friday.

Medlem af FDIH

Skjoldby & Co © 2013-2020 - Vi connecter vores kunder med nye kunder gennem digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke