Kender du dine kunders beslutningsproces og salgstragten på din hjemmeside?


Google Adwords er en rigtig god markedsføringskanal til at skaffe leads til din hjemmeside. Men det er ikke meningen at du skal jagte et lead for enhver pris.

Inden du kaster dig ud i at købe trafik til din hjemmeside via Google Adwords er du nød til at have et overblik over din hjemmesides salgstragt. Ellers vil du komme til at betale for meget for dine leads, og så bliver din online markedsføring en meget dårlig forretning.

Alle kunder, uanset om det er salg i den offline verden, online salg eller en kombination af disse, har været igennem en eller anden form for salgstragt.

Sælgeren starter med at have nogle leads. Jo bedre sælgeren lære disse leads at kende og jo bedre sælgeren får afdækket det enkelte leads behov, jo nærmere kommer de udgangen af tragten hvor de til sidst bliver kunder. Modellen er formet som en tragt, fordi sælgeren selvfølgelig ikke kan gøre alle leads til kunder.

Hvis du vil have kunder ud af din hjemmeside, så skal kunderne også igennem en salgstragt. Men der er store forskelle mellem en offline salgstragt og online salgstragt. For i offline salg har sælgeren altid mulighed for at tage initiativet der kan føre et lead gennem salgstragten. I den online verden er det leadet som sidder med initiativet.

For at få et overblik, så prøv at lave en punktopstillet liste, over de trin et lead skal igennem fra før de lærer dig og din hjemmeside at kende til de rent faktisk bliver kunder hos dig. Marker også hvornår i processen din hjemmeside opfylder sit formål.

Har du en webshop hvor jeg selv skal sørge for at lægge en ordre hos dig, er det selvfølgelig hjemmesidens opgave og formål at tage mig gennem hele salgstragten.  Men jeg skal stadig igennem en del trin før jeg kører kreditkortet igennem. Disse trin kan og bør du løbende måle på, så du hele tiden ved hvad du skal gøre, for at få flest leads igennem til salget.

Har du en servicevirksomhed eller er du håndværker, så vil konverteringen fra mulighed til kunde sikkert foregår offline. Du indgår garanteret i dialog med leadet og via rådgivning arbejder du leadet gennem processen fra mulighed til tilbud. Herefter vender dit lead tilbage til med enten spørgsmål eller accept af tilbudet.

Men inden I når så langt, er stadig leadet selv, der skal tage initiativ til at gå fra lead til mulighed. Det er leadet der skal tage telefonen og ringe til dig eller udfylde en kontaktformular, som du kan reagere på.

Det er altså denne proces du skal koncentrere dig om at få optimeret.

For uanset hvor fedt dit produkt eller din ydelse er, så er det er sjældent nok bare at vise det og henvise til dit telefonnummer eller kontaktformular. Har leadet f.eks. mange uafklarede spørgsmål, vil de af frygt for at lyde dumme, ikke tage kontakt til dig.

Her er nogle af de spørgsmål du skal stille dig selv, hvis din hjemmeside skal være en god lead generator:

  • Hvordan skaber og bevarer jeg interessen hos leadet?
  • Hvad er leadet i tvivl om når han eller hun ser mit produkt/min ydelse?
  • Hvilke spørgsmål kan jeg besvare så leadet får lyst til at kontakte mig?
  • Hvilke indvendinger har leadet?
  • Hvordan kan jeg gøre det nemt og smertefrit (måske uforpligtende) at kontakte mig?
  • Hvordan fastholder jeg de leads som er interesseret, men ikke har et behov nu?

Har du gjort dig disse overvejelser og har du optimeret din hjemmeside i forhold til det, så er du helt klar til at købe trafik f.eks. via Google Adwords. Har du ikke, så vil jeg som udgangspunkt anbefale dig at starte med søgemaskineoptimering. For i en god søgemaskineoptimering kommer du hele vejen omkring dit website, og hæver værdien af din hjemmesides indhold.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Konverteringsoptimering

Sådan konverterer du dine besøgende til kunder

Du synes sikkert også det er hamrende frustrerende, når nye besøgende på din hjemmeside ikke udfylder din kontaktformular, griber knoglen og ringer til dig, eller på anden måde kontakter dig. Du skal vide, at det er der ikke noget odiøst... Bliv mere inspireret

Konverteringsoptimering

Hvad er en landingsside og hvad skal jeg med den?

Sætningen ”Du er nødt til at have en landingsside, hvis du vil sælge det her produkt eller findes på den her søgning” kommer ofte ud af min mund, når jeg rådgiver mine kunder om online markedsføring. Landingssiden er nemlig altafgørende... Bliv mere inspireret

Konverteringsoptimering

Sådan bør du bruge PDF dokumenter på din hjemmeside

I et program som Microsoft Word har du stort set frie tøjler når du skal designe dine dokumenter hvad enten det er løsblade, oversigter, specifikationsark eller andet salgsmateriale. Herfra er det nemt at konvertere Word dokumentet til en PDF fil,... Bliv mere inspireret

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke