Google AuthorShip er interessant fordi du via 3. part (Google+) kan få verificeret, at det indhold du skaber og producerer rent faktisk er dit eget. Det betyder, at du vil kunne opbygge omdømme og autoritet inde for de emner du ved noget om.
UPDATE August 2014: I juni 2014 fjernede Google AuthorShip profilbilledet fra søgeresultatet og pr. 28/8-2014 aflivede de helt AuthorShip projektet. Læs mere på Google+ og SearchEngineLand. Der er vises dog stadig profilbilleder når Google+ posts vises i søgeresultatet, men det er ikke det samme som AuhtorShip.
Udover at Google+ er et særdeles fremragende socialt medie til at vise hvad du kan, er ovenstående efter min mening den aller vigtigste grund til at du skal være til stede på Google+.
Når du har opsat Google AuthorShip på dit indhold kan Google vise brugeren nogle informationer om forfatteren ude i søgeresultatet. Det er altså en form for blåstempling af at dit indhold er originalt.
Herover kan du se hvordan artiklen Hvad er søgemaskineoptimering? bliver vist i søgeresultatet. Med Google AuthorShip er der pludselig en person bag artiklen. En smilende person i hvid skjorte. En person som er fundet interessant af næsten 1000 andre personer.
Profilbilledet og forfatterlinjen kaldes AuthorShip snippet og er en del af Googles rich snippets. Og selvom det nok giver sig selv, øger billedet synligheden af netop min artikel i søgeresultatet, og den ekstra synlighed øger klikraten. Du får altså ikke nødvendigvis højere placeringer, men du får flere klik.
Er du fillig til at skabe indhold inden for et bestemt emne, så vil folk som søger på disse emner, begynde at genkende dit ansigt ude i søgeresultatet. Og med den genkendelse vil du i et eller andet omfang begynde at blive opfattet som en autoritet.
Forfatterlinjen i søgeresultatet er i øvrigt et link direkte til din Google+ profil. Her kan folk begynde følge dig og på den måde modtage mere af de interessante ting du deler inden for dit felt.
Og med den eksponering kan du styrke dine relationer og netværk yderligere.
Påvirker AuthorShip SEO?
Der er nogle tydelige indikationer på at Google arbejder på det de kalder Author Rank.
Author Rank består i princippet af de samme elementer som jeg har nævnt tidligere. Men i stedet for at din autoritet opbygges i individers bevidsthed og underbevidsthed, opbygges Author Rank som en form for virtuel autoritetsscore. En rangering baseret på hvad du har udgivet og eller anden form for social popularitets beregning. Og skulle det lykkes at lave en sådan score, må vi også formode at Google implementerer det som en del af deres algoritmer i søgemaskinen.
Men der findes altså ingen beviser for at Author Rank rent faktisk er live i dag. Der er faktisk ingen af os der med sikkerhed kan sige at Author Rank bliver til noget.
Men det er i princippet også fuldstændig underordnet.
For du skal ikke opbygge Author Rank.
Du skal opbygge din autoritet inden for dine forretningsområder.
Autoritet sparker r**
Med risiko for ananas i egen juice, kan jeg bevidne at det har sparket r** at opbygge min egen autoritet.
Da jeg startede Webtuner i marts 2012 var jeg en mellemting mellem en nobody og en rookie.
I dag, halvandet år efter, er jeg i det fornemmeste selskab blandt de konsulenter som Troels Kjems fra Onlineeffekt anbefaler:
De to online marketing eksperter Henrik Bondtofte og Anders Saugstrup var bland flere andre, ikke blege for at anbefale mit SEO Kursus til deres enorme netværk.

Og i denne post kalder Frank Hellerup Madsen mig for “for etableret til at være up-and-comming”.
Den slags anbefalinger er langt mere værd en hvad jeg forestiller mig AuthorRank er værd. Og hvis AuthorRank skulle blive til noget, er det netop den slags anbefalinger som vil booste den.
Derfor skal du have fokus på at opbygge dit omdømme og din autoritet frem for din AuthorRank.
Det var en historisk artikel. Vil du læse mere internet historie, så se vores internet tidslinje her.