Delta Optical Thin Film

Delta Optical Thin Film ønskede at vækste på organisk trafik og skabe kvalificerede leads via Google Ads. Vi fokuserede på en målrettet strategi, hvor vi omstrukturerede Google Ads-kontoen, arbejdede med keyword sculpting og testede geografiske områder og sprog. 

Og resultatet? 

– Konverteringsraten er steget med 4,83% sammenlignet med samme periode sidste år. 
– En stigning på hele 40,39% i antallet af konverteringer.
– Vores CPA er faldet markant med 83,32%. 

De lavere CPA-priser, højere konverteringsrater og den markante stigning i antallet af konverteringer førte til øget kvalificeret trafik og leads for virksomheden.

Casen kommer ind på:

  • Hvem er Delta Optical Thin Film?
  • Strategien bag
  • Løsningen
  • Resultaterne

Hvem er Delta Optical Thin Film?

Delta Optical Thin Film er en virksomhed, der specialiserer sig i at designe og fremstille optiske filtre i UVA/VIS/NIR området til OEM-kunder. Delta Optical Thin Film har kunder, der har lange salgsrejser, da det drejer sig om komplekse produkter og projekter.

Strategien

Delta Optical Thin Film kom til os, fordi de havde et ønske om at vækste både på organisk trafik, men også for at sikre at den trafik som blev skabt, organisk og via Google Ads, var kvalificeret trafik. Vores mål var at skabe den målrettede trafik og derefter omdanne den til leads.

Strategien tidligt i samarbejdet var at vælge nogle kernekeywords og optimere dem til både SEO og SEM. Vi har primært arbejdet med SEM og omstruktureret Google Ads-kontoen, som var større og bredere før. Vi gik fra en strategi hvor vi skulle undersøge potentialerne på søgeord til at koge ind til at fokusere på de vigtigste keywords og tilpasse budskaber til Delta Optical Thin Film’ kunder og deres behov. Eftersom kunderejsen er lang for Delta Optical Thin Film’ kunder, ved vi, at Google Ads-indsatsen ikke altid kan måles i direkte salgs-bookinger.

Løsningen

Vi har haft fokus på blødere mål som download af whitepapers og kontakt via kontaktformularer omkring mulige projekter, kunden skal i gang med. Desuden har vi undersøgt mulige geografiske områder for vores målrettede lande og testet søgeord på eksempelvis fransk og tysk. Derigennem fandt vi en formel for en awareness-kampagne, inden Delta Optical Thin Film deltog på kommende konferencer.

Konkret har vi arbejdet meget med keyword sculpting ved hjælp af udvidede søgeordsanalyser og tilføjelse af relevante søgeord. Vi har også brugt meget tid på negative søgeord og søgeordslister. Tidligere fik vi meget bred trafik fra søgninger, der ikke skabte værdi eller relevante leads. Efter arbejdet med keyword sculpting og fokus på målgrupper samt specifikke geografiske områder kan vi se en udvikling.

Resultaterne

Vi har kvalificeret trafik og genereret flere leads. Samarbejdet har resulteret i færre eksponeringer, men flere leads til en lavere pris samt forbedring af konverteringsraten. Trafikken er derfor blevet mere målrettet og mindre støjende, hvilket har resulteret i lavere CPA-priser og højere konverteringsrater. Dette er blevet opnået på lokalplan, for forskellige lande og områder.

I perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. august 2023 er konverteringsraten steget med 4,83% sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har vi oplevet en stigning på hele 40,39% i antallet af konverteringer, og vores CPA er faldet markant med 83,32%. Dataen er fra én specifik kampagne.

Melanie Darling

Spændende med komplekse produkter

Det bedste ved samarbejdet har været at lære dette komplekse produktunivers at kende og prøve at finde ud af, hvad der virker for at vække folks interesse og få dem til at kontakte Delta Optical Thin Film. Det er en vedvarende proces, og som en person der nyder at lære og dykke ned i alt, hvad jeg arbejder med og interesserer mig for, har Delta Optical Thin Film været en perfekt udfordring med at få Paid Search til at fungere for dem. Vi har fundet nogle løsninger, der motiverer mig til fortsat at finde flere måder at hjælpe Delta Optical Thin Film med at få flere kunder i deres pipeline.

Mealie Darling, Google Ads-konsulent i Skjoldby & Co

Skal vi hjælpe jeres salg- og marketingteam?

Lad os hjælpe jer med at bringe specialistkompetencer og ressourcer til jeres salg- og marketingteam,
så vi i fællesskab kan få sat fart på jeres online markedsføring.

Book et gratis afklaringsmøde

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke