Vi starter det nye år ud med at byde velkommen til vores nye partner Mads Jespersen. Han skal sammen med CEO Lars Skjoldby, stå i spidsen for medarbejderne. Mads har over 8 års erfaring med online markedsføring. Han har erfaring indenfor bureauverdenen senest som ejer af analyti+co, og før det Creuna.
Mads’ har det kommercielle ansvar og relationen til kunderne. Han vil sørge for, at salgsprocessen kører på skinner, og at kontrakternes indhold matcher forventningen både internt og hos kunden.
”Det hele startede med et samarbejde om en opgave for 2 år siden. Vi har fulgt hinanden siden da, og fandt med tiden ud af, at vi har mange fælles ideologier og værdier. Vi er et godt match, fordi vi supplerer hinanden med forskellige styrker,”
siger Mads Jespersen
Lars Skjoldby kommer fremover til at være bindeled mellem salg, produktion og leverance. Det nye partnerskab vil give ham mere tid til at sørge for at leverancen er i topkvalitet, og at medarbejderne er godt uddannet.
Mere tid og højere kvalitet til hver kunde på dagsordenen
Eksisterende og kommende kunder kan forvente at vi er mere fysisk til stede, og at vi vil bruge mere tid på hver enkelt kunde. Kunderne skal også forvente at afsætte mere tid til samarbejdet med os, så vi sammen kan opnå det bedst mulige resultat.
“Vi ønsker at gå fra at drifte kunder til at vækste dem. Vi ønsker at lave noget nyt, som skaber forandring og udvikling for kunderne. Det er her, vi har vores berettigelse. Det opnår vi kun, hvis der bruges mere tid til hver kunde,”
afslutter Lars Skjoldby