Det er ikke helt lige gyldigt hvor kunden lander henne. Sørg for din landingsside matcher kundens forventning eller forespørgsel fra den forrige side.

Hvad er en landingsside og hvad skal jeg med den?

Det er ikke helt lige gyldigt hvor kunden lander henne. Sørg for din landingsside matcher kundens forventning eller forespørgsel fra den forrige side.

Det er ikke helt ligegyldigt hvor kunden lander. Tænk et skridt tilbage og sørg for din landingsside matcher kundens forventning eller forespørgsel fra den forgående side.

Sætningen ”Du er nød til at have en landingsside, hvis du vil sælge det her produkt” kommer ofte ud af min mund, når jeg rådgiver mine kunder om internet markedsføring. Landingssiden er nemlig altafgørende for om den besøgende forbliver en gæst eller ender som kunde.

Den side den besøgende lander på, fra at være gået fra A til B, er en landingssiden. Landingssiden (B) tager altså i mod den besøgende fra trafikkilden (A), og har til formål at få ham eller hende til at gøre det som var din hensigt (konverteringen).

Så inden jeg beskriver hvad en landingsside er, skal du være helt med på hvad jeg mener med trafikkilder og konvertering.

 

De forskellige trafikkilder

Trafikkilden – altså der hvor den besøgende kommer fra, kan bl.a. være fra

  • dit nyhedsbrev
  • et organisk søgeresultat fra Google
  • en Adwords annonce fra Googles søgeresultat
  • en Adwords annonce fra Googles displaynetværk
  • et tweet eller anden deling på sociale medier

Trafikkilden kan faktisk også være en side på din egen hjemmeside.  Har du f.eks. en teaser på din forside som brugerne kan klikke på, så er linkets destination altså landingssiden, og her vil du gerne have dem til at gøre noget mere konkret.

Det er altså et væld af forskellige steder som dine besøgende kan komme fra. Det er vigtigt at vide fordi dem der kommer fra dit nyhedsbrev er nogle end dem som kommer fra en Adwords kampagne, måske ser din hjemmeside for første gang.

Det skal du huske, når du skal udformer din landingsside.

 

Konverteringer – micro og makro

Vi skal også lige have styr på hvad konverteringen er. En konvertering behøver som sådan ikke at være en besøgende der bliver til en kunde. En konvertering betyder blot at den besøgende udfører det du gerne vil have ham eller hende til at gøre.

Du kan dele dem op i hårde konverteringer (makrokonverteringer) og bløde konverteringer (microkonverteringer).

Eksempler på hårde makrokonvertering kan være:

  • Udfylder en kontaktformular
  • Kunden ringer dig op
  • Køber et produkter
  • Tilmeldinger sig nyhedsbrevet

De blødere konverteringer (microkonverteringer) handler typisk om dine brugeres engagement på din hjemmeside. Det kan f.eks. være:

  • Kommenterer på et blogindlæg
  • Er på hjemmesiden i mere end 2 minutter
  • Ser mere end 3 sider på besøget
  • Tweeter, Liker og +1’er af dine sider
  • Like af fansider på sociale medier
  • Ser en bestemt side, f.eks. jobopslaget
  • Downloader en Word-fil, Excel ark eller PDF
  • Starter en video
  • Ser en video til ende
  • Og meget meget andet

Det er dig selv der definerer hvor vigtig en given konvertering er, og dermed om den er micro eller makro. En tommelfingerregel jeg bruger er, at jo højere min kunde er i salgstragten, des mere er det en microkonverterting.

Jeg har dog nogle undtagelser. F.eks. er en tilmelding til mit nyhedsbrev umiddelbart højt oppe i salgstragten. Men fordi nyhedsbrevet er en af mine vigtigste redskaber til at sælge f.eks. kurser om søgemaskineoptimering, er en nyhedsbrevstilmelding for mig en makrokonvertering. Så sørg for at vurdere hvert mål individuelt, og sæt dem op i Google Analytics så du kan se hvor konverteringerne sker og lige så vigtigt hvad de kommer af.

 

Landingssider konverterer trafikken

Nu er vi endelig landet på landingssiden, men lad mig begynde med et eksempel på den typiske landingsside som yderst sjældent konverterer:

Den besøgende søger på dit produkt på Google, ser din Adwords annonce, klikker og lander på forsiden af din hjemmeside.

Dette scenarie ser jeg desværre gang på gang når jeg gennemgår nye kunders Adwords konti.  I langt de fleste tilfælde er forsiden slet ikke skabt til at konvertere. Forsiden er skabt til at byde folk velkommen.

Og jo, der er selvfølgelig undtagelser. Det er f.eks. sider som Twitter og Dropbox, hvis forsider er optimeret til at få dig til at oprette dig som bruger. Men på din hjemmeside, hvor du sælger produkter eller ydelser, skal du altså have brugeren hen på en landingsside som klart og tydeligt fortæller dem om produktet eller ydelsen.

Har du en webshop vil det ofte give god mening at bruge de enkelte produkter som landingssider. Men du kan også oprette deciderede kampagnesider hvor det giver mening.

Er du konsulent eller arbejder inden for liberale erhverv, vil det ofte give mening at have en lidt længere landingsside hvor du kan skabe tillid, forklare om udbytter og komme indsigelser i forkøbet på én gang.

Uanset hvad skal din landingsside skal altså fremme den besøgendes lyst til at købe af dig. Ikke at forveksles med manipulation og bondefangeri.

Husk nu at de informationer brugeren har behov for, kan være vidt forskellige, afhængigt af trafikkilden og hvad det er du vil sælge. Jo større risiko (eller omkostning) der er ved at købe dit produkt des mere skal der til.

Endelig skal der være en tydelig call-to-action. En call-to-action fortæller hvad du gerne vil have den besøgende til. F.eks. knapper som siger Læg i kurv, Køb nu, Bestil her, Få tilbud, Gå til kassen.

Hvordan du ellers bygger en landingsside der konverterer, vil jeg ikke komme mere ind på. Det et der i forvejen skrevet masser af bøger og blogindlæg om som jeg passende kan bruge som afslutning:

 

Opsummering

Når du designer din landingsside skal du være opmærksom på at de forskellige trafikkilder sjældent kender dig lige godt. Brug den viden i din kommunikation på landingssiden og før besøgende derhen hvor han eller hun forventer at lande.

Hvis du vil hjælpe mig med at opnå en af mine microkonverteringer, så vil jeg sætte pris på enten din kommentar, et like, et +1 eller hvis du deler denne artikel med dit netværk.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>