Stjernegaard Rejser

Sådan undgik Stjernegaard Rejser fald i organisk trafik efter relancering af deres nye hjemmeside
Stjernegaard Rejser havde hyret webbureauet Twins Solutions til at udarbejde en ny hjemmeside til dem i Umbraco. De lå allerede godt i Google på vigtige søgefraser inden for oversøiske rejser. Søgefraser som gav dem nye kunder, og som derfor var vigtige at fastholde.
Resultatet
Samarbejdet med webbureauet tillod os at levere det bedst mulige resultat til Stjernegaard Rejser, da vi havde direkte kommunikation med webbureauets udviklere og derfor kunne undgå misforståelser og arbejde mere effektivt. Vi fik en gensidig forståelse for hvad vi, hver især, gerne ville opnå. Derudover var de med på vores sparring omkring best-practices, så det blev løst så godt som muligt både teknisk og SEO-mæssigt.
Det førte til at lanceringen af den nye hjemmeside blev en succes. Stjernegaard Rejser tabte ikke deres vigtige placeringer og de ting som var misset i farten, blev fanget på selve migreringsdagen og løst med det samme i samarbejde med udviklerne.
Det kom til fordel for Stjernegaard Rejser at overlade ansvaret for migreringen til os, eftersom at vi sikrede at indhold ikke ville gå tabt og at de derved ikke mistede deres hårdt tjente placeringer som konsekvens.
Strategien
Stjernegaard Rejser havde i mange måneder planlagt lancering hel ny hjemmeside på en ny platform. Målet med den nye side var at øge antallet af kunder. Og det betød selvfølgelig også, at de ikke måtte miste placeringer. Derfor blev vi hyret ind for at hjælpe med rådgivning og til at løse de tekniske udfordringer der altid er, når man laver ny hjemmeside. Strategien var at få rettet SEO-tekniske fejl inden lancering, samt minimere risikoen for at miste placeringer.
De har hjulpet til med at gennemskue den nye sidestruktur, lave redirects og ikke mindst sikre vores tracking sådan at alle vores mål blev ført med over, så vi ikke mistede noget.
Kathrine Zøllner, Online Marketing Manager - Stjernegaard Rejser
Løsningen
SEO rådgivning og teknisk assistance i forbindelse med migrering og nye hjemmeside er et af vores specialer. Vi gennemgik vores vanlige proces som i dette tilfælde startede 3 måneder før migreringen.
Her lavede vi løbende SEO-tekniske analyser af udviklingssitet og sammen med webbureauet, fik vi løst de problemer, vi fangede. Vi hjalp også Stjernegaard Rejser med websitets nye URL struktur, samt lave et komplet redirect map, så de havde de allerbedste forudsætninger for at bevare deres topplaceringer på de meget konkurrenceprægede søgeord, der er i rejsebranchen.
På selve lanceringensdagen sad vi sammen med Stjernegaard og webbureauet og fulgte lanceringen tæt, og sikrede at småfejl blev rettet på dagen.
I månederne efter lanceringen overvågede vi både placeringer, trafik samt 404 fejl, og fik ligeledes løbende løst småfejl.

Rune Olsen, CTO, Twins Solutions (Stjernegaard Rejsers webbureau)
Skal vi hjælpe jeres salg- og marketingteam?
Lad os hjælpe jer med at bringe specialistkompetencer og ressourcer til jeres salg- og marketingteam,
så vi i fællesskab kan få sat fart på jeres online markedsføring.