Sådan gør du Black Friday til en succes med digital marketing

I dette whitepaper skal vi snakke Black Friday.

Og hvis du sidder derude og tænker: “Jamen, Black Friday.. det er jo først i november!”

Så har du helt ret.

Men det kræver gennemprøvede strategier at gøre dine Black Friday-kampagner effektive og vellykkede – og det betyder, at du skal gå igang nu, hvis du vil have succes til Black Friday.

I dette whitepaper fortæller jeg dig alt, der er værd at vide om Black Friday. Du får inspiration, konkrete strategier samt tips og tricks til, hvordan du kan få mest ud af årets største shoppingdag.

Hos Skjoldby & Co har vi hjulpet virksomheder med at gøre sig klar til Black Friday, siden fænomenet dukkede op på dansk jord. Vi har fulgt den digitale udvikling af eventet, og vi understøtter vores strategier, handlinger og tilgange med relevante statistikker og viden.

Udviklingen af Black Friday

For bedst at kunne forudsige, hvad vi kan forvente af Black Friday 2022, bliver vi nødt til at kigge på, hvordan eventet har udviklet sig gennem årene. Derfor vil vi indledningsvist give dig et indblik i udviklingen af Black Friday fra 2020 til 2021.

Årets største shoppingdag i 2020 slog alle rekorder online. På grund af Covid-19 nedlukningen under Black Friday 2020 blev onlinesalget pustet op til sit højeste og endte ud i en rekordomsætning på 2,11 milliarder kroner.

Udover den voldsomme rekordomsætning på selve Black Friday var 2020 også det år, hvor Black Friday for alvor blev forvandlet til Black Week. Hele ugen kørte sorte tilbud henover Danmark, og hele Black Week 2020 endte også med at blive den største e-handelsuge i dansk historie.

Til sidste års Black Friday var forventningerne af gode grunde høje, og mange virksomheder havde taget ideen om Black Week til sig.

Omsætningen i løbet af ugen fordelte sig således: 

Kilde: blackfridaydanmark.dk

Cyber Monday var endnu engang på kortet, og den samlede handelsuge endte med at strække sig over alle 8 dage.

Selvom Black Friday 2021 ikke kunne følge med Covid-19 nedlukningens skyhøje omsætningsrekorder i 2020, endte Black Week endnu engang med at blive årets største handelsuge, og Black Friday blev årets største shoppingdag.

Der er altså ikke nogen tvivl om, at det amerikanske tilbuds-event er kommet for at blive, og danskerne har i den grad taget hele Black Week til sig. Det kan vi roligt forvente gentager sig i 2022.

Ser vi nærmere på onlineaktiviteten under sidste års Black Week, er det stadig fredagen, som løber med den største aktivitet. Ser vi f.eks. på grafen nedenfor, er det tydeligt, at danskerne sidder klar ved tasterne natten til fredag, så de kan købe de unikke tilbud, så snart de går live:

Kilde: blackfridaydanmark.dk

Gennem hele ugen var fredag kl. 00.01 det tidspunkt med højest aktivitet, og vi kunne konstatere, at salget fulgte med. Virksomhederne havde gjort meget ud af at gemme de eksklusive tilbud til selve fredagen, og det er nu blevet en trend at gøre forskel på Black Week og selve Black Friday tilbuddene. Dette er også en taktik, vi forventer at se i år, hvor virksomheder igen vil lave eksklusive tilbud, som kun gør sig gældende om fredagen. 

Hvordan forbereder vores kunder sig til Black Friday 2022? 

Som vi kan se i ovenstående, er Black Friday og Black Week en populær begivenhed, og det er noget, som vi marketingansvarlige skal forberede os på – og gerne i god tid.

Hos Skjoldby & Co begynder vi typisk at forberede vores eksisterende kunder på det digitale Black Friday-ræs allerede i juli/august, mens vi hjælper mange nye kunder med at gøre sig klar helt i de sidste uger inden Black Friday salget.

Black Friday er ekstremt vigtigt for vores kunder og deres omsætning, og derfor arbejder vi intensivt med at støtte kunderne i at få maksimalt udbytte af den store dag. Vi har gentagne gange oplevet, at man kan skabe mere end en hel måneds omsætning på Black Friday og mere gennem hele Black Week. Derfor skal vi tage forberedelserne seriøst.

Til Black Friday 2022 er der rigtig mange muligheder for at lave kreative kampagneforløb, som adskiller sig fra konkurrentens. Udover at have 100% styr på sit content og sin kommunikation, er der nu så mange andre tiltag, som man kan tage i brug, når man skal brande og skabe awareness. 

Sådan forbereder vi os i Skjoldby & Co

På denne liste kan du se, hvad vi bl.a. arbejder med i forbindelse med dette års Black Friday:

  • Producering af unikt Black Friday content 
  • Udvidet Server-Side tracking/eller Offline Conversion API tracking
  • Opbygning af målgrupper på sociale medier
  • Opbygning af e-maillister og VIP Black Friday lister
  • Klargøring af hjemmeside og webshop-optimering
  • Gamification kampagner til email signups
  • Unikke messenger chatbots universer
  • Onboarding af kunder til Customer Data Platforme, som kan hjælpe med at lave de stærkeste paid media målgrupper i 2022.

Som ovenstående viser, er der meget at tage højde for, når man som virksomhed skal gøre sig klar til en så stor begivenhed som Black Friday. Listen er lavet med udgangspunkt i den ambitiøse e-commerce virksomhed, som forstår, at investeringerne betaler sig, og at ROAS kommer tifold igen. 

Server-Side tracking vs. Offline Conversion API

En af de vigtigste forberedelser og et absolut minimumskrav til den ambitiøse e-commerce virksomhed er etableringen af udvidet Pixel-tracking.

Post iOS 14 er det ingen hemmelighed, at paid social tracking er svækket, og dine Pixels kigger derfor delvist i blinde. Dette problem kan mere eller mindre løses ved hjælp af udvidet Pixel-tracking.

Hos Skjoldby & Co kigger vi særligt ind i to former for udvidet Pixel-tracking: 

  1. Etableringen af Server-Side tracking
  2. Etableringen af Offline Conversion API.

Her er det vigtigt at adskille de to ovenstående, da de ikke kan det samme.

Server-side tracking hjælper dig som virksomhed med at undgå AdBlockers og andre former for tracking blockers. Det er stadig afhængigt af cookie-accept, og det løser ikke dine iOS 14 udfordringer.  Vi estimerer, at server-side tracking i gennemsnit giver mellem 10-15% mere generel Pixel-data.

Kigger vi derimod ind i Offline Conversion API, kan det hjælpe med at registrere offlinekonverteringer som f.eks. køb. Hvis dit store problem er, at antallet af registrerede køb i eksempelvis Facebook Business Manager er faldet efter iOS ændringerne, kan det være, at Offline Conversion API kan hjælpe dig.

Unikt indblik med udvidet Pixel-tracking

Med Offline Conversion API sender du købsdata fra hvert event i din backend tilbage til en given platform, som på bagkant måler købet op mod evt. købsadfærd på platformen. Denne form for tracking kigger forbi iOS 14 udfordringerne, men også forbi cookie consent. Det er fuldt ud lovligt, da dine købere selv giver dig både permission og data som f.eks. e-mail, telefonnummer, postnummer m.m. under selve købet. Netop denne data er det, du skyder krypteret tilbage til en platform som f.eks. Facebook, der så på bagkant kan se, om der har været købsadfærd på dine annoncer indenfor samme tidspunkt fra den person, som netop har konverteret på din hjemmeside. 

Vi ser, at Offline Conversion API i nogle tilfælde kan fordoble antal registrerede salg i Facebook Business Manager og kan give næsten samme antal registrerede salg, som virksomhederne oplevede inden iOS 14 udfordringerne.

Denne form for udvidet Pixel-tracking vil give dig et helt andet indblik i din paid media annoncering og vil hjælpe dig markant til at komme foran i Black Friday ræset. 

Sådan opbygger du dine SoMe målgrupper til Black Friday 2022

Det er et kendt fænomen, at prisen pr. 1000 eksponeringer (CPM) stiger både op til og under Black Friday. Dette gør sig gældende på stort set alle sociale medie platforme inklusiv YouTube.

På Facebook er det særligt tydeligt, at CPM prisen stiger, og du derfor som både virksomhed og annoncør får vist dine annoncer færre gange – til dyrere penge. Det lyder måske ikke som det største problem, men hvis CPM prisen f.eks. fordobles, vil din ROAS med alt sandsynlighed halveres. Performance på dine annoncer vil være det samme, men da de bliver eksponeret mindre, vil færre folk se dem og konvertere.

Af netop denne grund er en fast best-practice på vores e-commerce kunder at købe ind på data, når der er tilbud. Det betyder, at vi undgår at bruge det største spend op til og under Black Week, hvor vi ved, at priserne stiger.

Kilde: revealbot.com

Kigger vi nærmere på grafen fra Revealbot, kan vi se gennemsnitsprisen pr. 1000 eksponeringer på Facebook. Her viser det sig tydeligt, at CPM prisen sidste år steg fra start oktober og først begyndte at falde fra start december. Det samme billede forventer vi at se i år.

Derfor vil vi gerne bruge størstedelen af vores spend inden oktober og bruge den data til at brugerdefinere retargeting målgrupper, som vi kan eksponere for et mindre spend både op til og under Black Week. Dette fungerer i praksis ligesom din opbygning af e-mailliste. Vi køber ind på at opbygge datalister, som vi kan bruge til hardcore retargeting under tilbudsperioden og derfra skabe de helt høje ROAS og ROI. Med andre ord udnytter vi strategisk priserne i markedet til at maksimere vores annonceafkast.

Gamification og VIP Black Friday-maillister

Størstedelen af det samlede AdSpend er bedst brugt ved at være ude i god tid og indkøbe data, inden CPM priserne stiger. Men det er selvfølgelig ikke et must.

Står du i en situation, hvor du er senere ude til Black Week ræset, er det blot dyrere at deltage. Det betyder langt fra, at det ikke giver mening. 

Det, som er vigtigt at tænke på, når man sammensætter sin kampagneplan, er, at der skal være en eller anden form for retargeting flow. En anden måde, man kan gøre dette på, er at oprette en VIP Black Friday-mailliste og sørge for at bruge de “gratis” eksponeringer, som du har, når vi snakker e-mailmarketing. Her koster det dig altså ikke noget at sende e-mails med Black Week og Black Friday tilbud, når først du har fået opbygget din mailliste med relevante shoppingdeltagere.

Denne form for strategi kræver typisk en indledende kampagneplan med objektet leadgenerering. Du vil typisk gerne indsamle så mange kvalitative e-mails til din VIP-liste som muligt.

Det, du leder efter, er kvalitative leads til en billig lead pris. Hos kunder, som er engagerede i events og kreative universer. Der findes måske ikke et bedre tidspunkt at benytte sig af gamification-kampagner, hvor du via sjov, leg og branding kan opbygge dine Black Week VIP-lister. 

Vi hjælper flere virksomheder med at etablere gamification-kampagner til flere events i løbet af året og ser direkte, hvordan gamification sænker pris pr. lead og øger engagement og kundeloyalitet. Det kan kun anbefales til at differentiere sig til dette års Black Week.

Customer Data Platforme kan hjælpe dig med at lave de stærkeste paid media målgrupper i 2022

Det nyeste skud på stammen i 2022 er Customer Data Platforme, som kan hjælpe dig med op til flere af de hidtil nævnte forberedelser til Black Friday. Customer Data Platforme er software i form af en platform, som giver et samlet overblik over data om ens kunder på tværs af digitale kanaler.

Det lyder måske lidt kringlet, men det er det bestemt ikke.

Den Customer Data Platform, vi som udgangspunkt anvender til den ambitiøse e-commerce kunde, er Custimy.io, som har følgende display:

Det skarpe øje vil hurtigt lægge mærke til Total Profit kolonnen, som indikerer, at platformen b.la. tager hensyn til kundens bundlinje og ikke omsætning. Alene denne indsigt gør dit marketingteam ekstremt meget klogere på, hvor og hvordan den egentlige værdi bliver skabt i din virksomhed. Herudover vil man hurtigt kunne se, at platformen tager udgangspunkt i Total AdSpend og Total ROAS. Disse kolonner tager udgangspunkt i den samlede værdi fra dine marketingindsatser.

Den holistiske tilgang til annoncering er præcis det, der ifølge os skaber værdi, efter GDPR-regler og datamangel har plaget den digitale marketingverden. Her har Custimy.io også fået udviklet direkte integrationer til Conversion API til de mest populære digitale kanaler såsom Facebook, Google, Snapchat m.m.

Med den direkte integration til udvidet Pixel-data vil platformen også kunne hjælpe på de tracking problemer, som mange virksomheder kæmper med i 2022.

Afslutningsvist – og der, hvor custimy.io kan hjælpe dig med at lave de stærkeste paid media målgrupper i 2022 – er under segmenteringsværktøjet i platformen.

Her kan platformen via data fra din backend/CMS system gå ind og segmentere dine kunder og hjælpe med at lave e-maillister/målgrupper på f.eks. dine:

  • Most Valuable Customers
  • Promising Customers
  • High Spend Customers
  • Loyal Low Spend Customers.

Disse segmenteringer og data-udtræk kan så bruges til at lave direkte retargeting i Black Week eller LookALike målgrupper til Top Funnel indsatser på alle andre tidspunkter af året.

Netop denne måde at bruge segmenterede maillister, mener vi hos Skjoldby & Co, er måden at lave de stærkeste paid media målgrupper i 2022. 

Black Friday-pakken 2022 hos Skjoldby & Co

Hvis du stadig læser med her, er det nok gået op for dig, at Black Friday er en større opgave at stå overfor, når man driver en onlineforretning. Står du derfor stadig og søger hjælp til Black Friday annoncering og en strategi, der er tilpasset dit budget og virksomhed, er du naturligvis mere end velkommen til at kontakte mig enten på mail: [email protected] eller på telefon 30967467. Jeg sidder klar til at tage en uforpligtende snak om, hvad jeg kan gøre for dig op til Black Friday.

Vejledende pris for annoncering i et 3-måneders forløb med fokus på Black Friday og det efterfølgende julesalg starter fra 29.999 DKK eks. moms.

Dette vil svare til en vejledende pris på ca. 9.999 DKK pr. måned, men vil selvfølgelig variere efter størrelse af set-up.

Til slut håber jeg, at dette blogindlæg har givet dig den nødvendige viden, inspiration og mod til at gå i gang med at klargøre din virksomheds markedsføring – gerne i samarbejde med Skjoldby & Co – op til dette års Black Friday.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke