Gamification: Sådan får du flere tilmeldinger til din mailliste


Kunne du godt tænke dig at udvide din e-mailliste, så du har flere at sende dit nyhedsbrev ud til?

Så er du havnet det rette sted.

I dette blogindlæg vil jeg nemlig komme ind på, hvordan gamification kan hjælpe med leadgenerering, og hvordan du den vej igennem får flere subscribers til dit nyhedsbrev.

Hvad er gamification? 

Når du hører ordet gamification, ved du nok allerede, hvad det drejer sig om. Gamification handler nemlig i bund og grund om at få dine kunder til at interagere online gennem forskellige spil og præmier.

Der findes mange forskellige spilleformer, når vi snakker gamification. Et spil kan f.eks. fremstå som et digitalt lykkehjul, et skrabelod eller en quiz, som skal hjælpe med at engagere dine besøgende og i selv samme omgang promovere dine produkter og/eller serviceydelser. Alle spillene har det tilfælles, at der er præmier til dem, der ønsker at deltage, og det eneste, du kræver at få tilbage den anden vej, er en email og lidt info såsom navn, stilling m.m.

Denne form for leadgenerering har vist sig at være ekstremt effektiv og kan være med til at øge din engagement rate på din hjemmeside såsom unikke visninger, returnerende besøgende, email-signups og/eller tid brugt på hjemmesiden.

Nedsæt din cost-per-lead, uddan dine kunder og giv kreativ rabat

Når du gør brug af gamification i din markedsførding, er der flere fordele at hente.

Gamification kan være med til at nedsætte din cost-per-lead på email-signups med op til 300%. Via gamification kan du nudge folk til at foretage en bestemt action og derigennem give deres e-mail, hvilket efterfølgende booster dit e-mail salg – og netop denne strategi anvender vi mere og mere på vores kunder.

Gennem præmier som f.eks. 15% rabatkoder kan du gøre det nemmere for folk at købe hos lige netop dig. Her bruger vi gamification til alternative tilbudskampagner, som stadig skaber salg og booster omsætningen, men på en anden måde end traditionelle tilbudskampagner, som skriger udsalg og discount.

Du kan også vælge at bruge gamification til at uddanne dine kunder. I en quiz kan dine kunder f.eks. finde ud af, hvilke produkter de kan lide, eller hvilke produkter som passer til netop deres behov, så de bliver mere tilbøjelige til at købe produktet.

Når du engagerer dine leads gennem spil, rammes leadet af en følelse af glæde, fokus, fordybelse og involvering. Alt dette er med til, at dit brand bliver husket, og derfor stiger din efterfølgende engagement rate.

En ren win-win, hvis du spørger os.

Men passer gamification til min virksomhed?

Indtil videre virker gamification mere eller mindre på alle. Gamification kan derfor bruges til at skabe leads på både B2C markedet og B2B markedet. 

Du skal dog være opmærksom på, hvilken målsætning du gerne vil have i din kampagne. Overvej følgende målsætninger: 

  • Skab salg
  • Skab leads
  • Skab kendskab
  • Skab engagement.

Valget af kampagnemålsætning er afgørende, og din gamification-strategi skal bygges op omkring det mål, som du gerne vil indfri.

Overensstemmelse mellem kampagne og brand 

Når du opbygger en kampagne, er mulighederne mange. Hvis du f.eks. laver gamification-kampagner gennem Scratcer.io, kan du gøre brug af et hav af forskellige animationer eller grafikker.

Men det er ikke ensbetydende med, at du skal benytte dig af det hele. 

Du skal huske på, at det er vigtigt, at kampagnen er i overensstemmelse med dit brand. Hvis din målgruppe ikke kan se en rød tråd mellem kampagnen og dit brand, kan det blive svært at få dem til at finde din kampagne interessant og derefter engagere sig med den. 

Husk at få permission

Du kender nok allerede en del til lovgivningen på området, men jeg tillader mig lige at nævne det alligevel, da mange glemmer det i farten. 

Du skal i din gamification-kampagne tydeligt markere, at subscriberen ved deltagelse i konkurrencen skriver sig op til nyhedsbrevet. Det er altså de samme regler, som også gør sig gældende i en normal tilmeldingsproces – og subscriberen skal også her nemt kunne tilbagekalde sit samtykke.

Hvis du stadig er lidt usikker på reglerne, har Forbrugerombudsmanden lavet en vejledning til, hvordan man gebærder sig på dette område, og hvad man skal være særligt opmærksom på. 

Fordelene ved en gamification-kampange 

Vi har været lidt inde på det, men her kommer en liste over de fordele, vi ser ved brug af gamification:

  • Det er en billig og effektiv måde at skabe high-intent leads på.
  • Det er muligt at indsamle oplysninger om målgruppen under spillet, herunder, telefonnummer, navn, e-mail osv.
  • En konkurrence med en dertilhørende præmie vil uden tvivl øge konverteringsraten. 
  • Et godt spil og en god oplevelse vil øge chancen for, at dit produkt, service eller virksomhed vil sidde bedre fast i din målgruppes hukommelse.
  • Et gamification-spil vil skabe mere trafik til din hjemmeside og flere permissions til dine fremtidige kampagner og nyhedsbreve. 

Skab opmærksomhed omkring din kampagne

Jo flere, der ser din kampagne, jo større er chancen for, at du får et godt resultat. Derfor kan du med fordel tage din SoMe-annoncering i brug, når du skal promovere din gamification-kampagne.

Her kan du også med fordel begynde at lave kunderejser med fokus på nye e-mail signups ved f.eks. at have uploadet din eksisterende e-mailliste til Facebook og herefter ekskludere den fra dine målgrupper i din annoncering. På den måde skaber du kun trafik til potentielle nye e-mail signups i din betalte annoncering.

Dette vil sikre, at Facebook ikke bruger penge på at vise din kampagne til dem, der allerede er på din e-mailliste. 

Har du brug for hjælp til dine kommende gamification-kampagner? 

Så er vi ved at nå til vejs ende med vores erfaringer inden for gamification – og jeg håber, du er blevet klogere på, hvad det indebærer, og hvilken værdi det kan skabe for dig og din virksomhed.

Vil du høre mere om, hvordan vi hos Skjoldby & Co kan hjælpe dig med dine gamificationkampanger, er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os her for en uforpligtende snak.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke