3 fordele ved annoncering på Pinterest, som du ikke vil gå glip af


Siden 2010 har Pinterest været kilde til inspiration for mange mennesker verden over. 

Pinterest er et primært visuelt medie, som adskiller sig fra andre platforme ved at være en blanding af et socialt medie og en søgemaskine – og det er netop denne blanding, der gør annoncering på Pinterest super relevant for mange brancher. 

Men er Pinterest overhovedet relevant for din virksomhed?

Brugerne på Pinterest bruger i høj grad mediet til at søge inspiration til forskellige projekter og trends indenfor et væld af forskellige temaer. 

Særligt brancher, som deler indhold indenfor DIY-projekter, boligindretning, madlavning, tips til haven, tøj, beauty, oplevelser og events kan få glæde af Pinterest, men platformen udvides hele tiden, og flere emner kommer til. 

I dette blogindlæg vil jeg dele tre fordele ved at annoncere på Pinterest, så du selv kan vurdere, om platformen er den rette for dig og din virksomhed. 

1. Pinterest rammer kunden tidligt i kunderejsen

Kunderejsen er et stort begreb, og hele kunderejsen kan være en ordentlig omgang. Det vil vi ikke komme helt i dybden med her, men det er dog værd at nævne Pinterests lidt unikke tilstedeværelse i kunderejsen, da den ofte indtræder en del før andre social medier. 

Pinterest er stedet for idéer, og det kan du med fordel udnytte som annoncør, hvis du gerne vil være top of mind, når interessen for et køb endelig bringes på banen.

Lad os som eksempel tage et bryllup – en begivenhed, som folk ofte søger inspiration til på Pinterest. Så lad os prøve at søge på ‘bryllupsinspiration’ 👇

Så får vi ovenstående søgeresultat frem, og som du kan se på det billede, jeg har markeret, er et af disse resultater en annonce fra Verksted, som sælger artikler til boligindretningen, festen og livets store fejringer – herunder skilte til bryllupsfesten.

Billedet fra Verksted ligner de andre billeder på siden og blender fint ind med resten af søgeresultaterne. Forskellen er blot, at det er markeret med “promoted by”, så du kan se, at der er tale om en annonce, og når du klikker på billedet, kommer du direkte ind på hjemmesiden og kan se deres udvalg af forskellige skilte til bryllupsfesten.

Verksted gør hermed opmærksom på sig selv allerede i den tidlige fase af kunderejsen, hvor kunden blot søger inspiration, hvilket kan gøre Verksted til top of mind hos kunden, når beslutningen om bryllupspynt endelig skal tages.

Psst.. vil du vide mere om kunderejsen? Så læs vores dybdegående blogindlæg her.

2. Høj kontekstualitet

Pinterest er som nævnt et medie, hvor brugerne søger rundt og får idéer til, hvordan eksempelvis køkkenet eller badeværelset kan se ud. Det vigtigste at tage med her er, at brugeren aktivt søger efter information. Det vil sige, at den kontekst, din annoncering kommer ind i, sandsynligvis har en høj grad af relevans for brugeren. 

Søger vi f.eks. på “badeværelse fliser”, får vi nedenstående søgeresultat. Som vi kan se, er det en god blanding af organiske og betalte opslag, som alle indgår i samme kontekst. Det betyder, at det er relevant for brugeren, uanset om de søger for at købe eller blive inspireret.

Dette giver tilmed virksomhederne mulighed for at tappe ind i helt specifikke segmenter ved hjælp af keywords, trends og uforløste idéer. Man kan for eksempel drage fordel af sine mest populære Google Ads søgninger og anvende synergien på tværs af betalte platforme. 

3. Du får meget for pengene

Pinterest er – ligesom TikTok – et medie, der historisk set byder på en lav CPM pris (cost pr. 1000 impressions). Dvs. at du billigere får 1000 visninger end på medier som Facebook, Instagram og Snapchat. Det gør derfor Pinterest særligt relevant for virksomheder, der forsøger at ramme bredt ud i målgruppen med et begrænset beløb. 

Ifølge Pinterest giver det både fysiske og online retailers 2 gange højere annonceafkast (altså ROAS), end hvad annoncering på øvrige sociale medier gør.

Og modsat mange af de andre sociale medier, hvor video er blevet et vitalt element, er det stadig stillbilleder, der dominerer på Pinterest. Du kan sagtens bruge video i dine annoncer, men du kan komme hurtigt og billigt i gang blot med billeder – det kan du ikke på medier som Facebook, Snapchat og TikTok. Her er videoindhold vitalt.

Skal vi hjælpe dig på Pinterest?

Vi er nu nået til vejs ende, og jeg håber, du er blevet klogere på Pinterest og mediets mange fordele. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt Pinterest er den rigtige platform for dig og din virksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte os for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan afdække dine muligheder.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Sociale Medier

Paid social trends 2022

Et nyt år er i gang - og med et nyt år følger nye trends, udfordringer og løsninger. Hos Skjoldby & Co har vi taget et kig på de ting, vi tror, vi skal have fokus på med paid social... Bliv mere inspireret

Sociale Medier

Hvad koster Facebook annoncer?

Et spørgsmål vi ser rigtig mange søge efter og stille os er: Hvad koster Facebook Annoncering? Prisen på Facebook annoncering er meget forskellig, men i 2019 har AdEspresso lavet nogle gennemsnitsberegninger som sagde, at det koster mellem 1,48-8,18 kr. per... Bliv mere inspireret

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke