Udnyt smuthullet i Performance Max og spar penge på irrelevante URLs


Hvis du er webshopejer eller e-commerce manager, kender du det måske fra dig selv: Det kan være frustrerende at opdage, at du i dine Performance Max kampagner ikke har den samme grad af indsigt og kontrol over, hvad dit Google Ads budget bliver brugt til som tidligere. 

I stedet skal du stole på Google’s automatisering og maskinlæring til at skabe et positivt afkast via dens automatiske indsatser på tværs af Google Ads netværket, hvilket har gjort, at mange betegner Performance Max som en sort boks.

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig med at åbne den sorte boks lidt i denne artikel. Det er nemlig – modsat hvad mange tror – muligt at se de sider, som Performance Max kampagnen sender trafik til, samt hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Det er også muligt at fortælle Google, at de i fremtiden ikke skal fokusere på at sende trafik til disse sider på din hjemmeside.

Sådan får du indblik i de URLs, som Performance Max sender trafik til

Det kræver lidt finesse med rapporterne at få indblik i Performance Max’ maskinrum, men hvis du følger denne guide, kan du allerede få adgang idag:

  • Tryk på rapporter oppe til højre ved siden af værktøjer & indstillinger
  • Tryk på ‘Tilpasset’
  • Vælg tabel
  • Vælg den periode, du ønsker at se data fra
  • Tilføj de følgende rækker: Kampagne og Landingsside og filtrer for Performance Max
  • Tilføj de følgende kolonner: Eksponeringer, Klik, Pris og Konverteringer og andet, du vil se.

Og voila.

Dette kan være et vigtigt værktøj, hvis du føler, at din Performance Max kampagne ikke fungerer.

Før du kaster håndklædet i ringen med Performance Max, kan du prøve at lave en liste over de dårligst performende URLs og tilføje dem som negativer ved at klikke på:

Indstillinger under din Performance Kampagne > Tryk Yderligere Indstillinger > Klik på Udvidelse med Endelig Webadresse > Tryk på Pilen, tilføj de URLs og vælg eller skriv herefter navnet på de URLs, du ønsker at ekskludere.

Ofte ender vi her hos Skjoldby & Co med at finde en masse irrelevante URLs, der sjældent har værdi, som kan tilføjes her. Men man kan også få indblik i, hvor godt den URL, man har indsat i sin aktiv gruppe, egentlig performer og vurdere, om man vil prøve en anden. Disse får nemlig langt størstedelen af trafikken.

Få brugt de bedst performende landingssider

Hvis du vil, kan du også tage data med i dine andre kampagner. Dette er især vigtigt for dem, som kaster håndklædet i ringen med Performance Max og starter almindelige kampagner istedet. Her mister man den automatiske remarketing, og den har man selv ansvaret for at skabe. 

Med denne viden i bagagen kan du sikre dig, at du får brugt de bedste landingssider. Du får tilmed den vigtige viden om de URLs, der performer på din hjemmeside – og hvilke der ikke gør – ift. konverteringer, før du laver dette skifte.

Skal vi tage hånd om dine Performance Max kampagner?

Vi er nu nået til vejs ende, og jeg håber, at du har fået en bedre forståelse for, hvordan du kan udnytte smuthullet i Performance Max for at få endnu bedre indblik i, hvad mange betegner som en sort boks.

Og hvis ikke, er der heldigvis hjælp at hente.

Hvis du vil høre mere om, hvordan vi hos Skjoldby & Co skaber resultater med Performance Max og Google Shopping, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Kontakt os her for en uforpligtende snak.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

Google Ads / PPC

Google Ads trends 2022

Hvordan gik det med Google Ads i 2021 - og hvad kommer der til at ske i 2022? Det har vi forsøgt at give et bud på - og det deler vi med dig i dette blogindlæg.  Vi skal igennem... Bliv mere inspireret

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke