Kan søgemaskineoptimering betale sig?


Hvis du skal til at investere i en SEO konsulent, er det helt naturligt at du spørger dig om søgemaskineoptimering kan betale sig. I virkeligheden kan du bedst selv svare på spørgsmålet, men er du i tvivl om hvor du finder svaret, så får du her en oversigt som kan hjælpe dig på vej.

Jo flere af disse punkter du kender, jo bedre grundlag har du for at finde ud af om søgemaskineoptimering vil gavne din omsætning.

Kend potentialet

Du skal undersøge hvilket potentialet de søgeord du gerne vil findes på har. Med Googles Keyword Tool kan du se hvor mange månedlige søgninger der laves på de søgeord der er interessante for dig.

En god start er at bruge navnene på dine produkter og services. Googles Keyword Tool kan også hjælpe dig med at finde relaterede søgeordsudtryk. Alternativt kan du få din SEO konsulent til at lave en søgeordsanalyse.

Det er klart at jo nærmere du er på førstepladsen, jo flere klik vil du få. Hvor mange ud af potentialet er svært at sige, men har du en side 1 placering bør du som tommelfingerregel minimum bestræbe dig på at få 5% af de månedlige søgninger.

Kend dine mål

Målene for din hjemmeside afhænger helt af hvad det er for en hjemmeside du har.

På en webshop skal du som minimum måle de salg der går gennem shoppen.

På en almindelige hjemmeside kan et mål være udfyldelse af en kontaktformular, tilmelding af et nyhedsbrev eller måske brugt tid på hjemmesiden.

Find ud af hvad det er du vil have dine brugere til at gøre. Det er dine mål.

Kend værdien af dine mål

Sørg for så vidt muligt at få sat værdi på disse mål. På et webshop er det nemt, fordi værdien af målet typisk er omsætningen på den enkelte ordre.

Men hvor meget værdien af en udfyldt kontaktformular er værd, er noget du må beregne dig frem til. Du skal undersøge hvor mange udfyldte kontaktformularer der skal til for få en kunde, samt hvor stor gennemsnitsværdi en ordre har.

Værdien af din kontaktformular kan forenklet set regnes således ud:

(Antal kunder fra formular / Antal henvendelser ) * gennemsnitsordreværdi = formular værdi.

Kend din konverteringsrate

Har du haft din hjemmeside gennem et stykket tid, så kommer der forhåbentligt også trafik til den. Her er det vigtigt at du finder ud af hvordan din hjemmeside konverterer, dvs. hvor mange af dine besøgende gør det som du gerne vil have dem til.

I Google Analytics kan du opsætte konverteringssporing. Konverteringssporing betyder at du opsætter et eller flere mål for din hjemmeside (dem du definerede i afsnit 2) og sporer hvor mange der besøgende der opfylder disse mål. Her kan du også sætte værdien ind (dem fra afsnit 3).

Opsummering af dine tal

Når du kender dine tal, kan du rimeligt præcist beregne hvor god idé søgemaskineoptimering er.  Ud fra potentialet kan du se hvor meget du kan forvente at få at trafik, og den trafik ganger du ud med din konverteringen. Nu har du antallet af salg/henvendelser. Disse ganger du igen med din gennemsnitsordreværdi. Formlen vil forenklet set, se nogenlunde således ud:

Potentielt antal besøg * konverteringsrate * gennemsnitsordreværdi = total SEO værdi.

Der er tale om en forenklet formel, i og med der ikke er beregnet dine omkostninger.

Dilemmaet: Du kender ikke dine tal

Der kan være mange grunde til du ikke kender dine tal:

  • Din hjemmeside er helt ny.
  • Du har måske overtaget den fra en anden, som ikke kendte til tallene.
  • Måske har du aldrig gjort dig disse overvejelser før.
  • Eller noget helt fjerde.

Uanset hvad kan du altid starte med at undersøge potentialet (i afsnit 1) og så holde det op i mod dine mål (afsnit 2) for hjemmesiden og værdien af dem (afsnit 3). Nøjagtig lige som når du laver budgetter for din virksomhed.

Fandt du artiklen interessant?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få flere digital marketing-tips i din indbakke

Relateret Indlæg:

SEO

SEO trends 2022

Hvad skal vores SEO-fokus være i 2022? Det har vi hos Skjoldby & Co forsøgt at forudsige, og det vil vi gerne dele med dig her. Vi kommer lidt ind på, hvad der skete i 2021 - og hvordan disse... Bliv mere inspireret

Leadinfo

Skjoldby & Co © 2013-2024 - Vi skaber nye kunder til B2B virksomheder med digital marketing
Salgs- og leveringsbetingelser - Cookie- og privatlivspolitik - Cookie samtykke