SEO tekster

9 tricks til at skrive SEO tekster der bliver fundet OG sælger

Når jeg siger SEO tekster, hvad tænker du så? Ligegyldige tekster, som ikke indeholder noget værdi for læseren? Overoptimerede tekster med gentagelser af ord, som kun er skrevet til søgemaskiner? 

Eller tænker du (som jeg):

En fantastisk mulighed for at tiltrække folk med udfordringer og problemer. Folk som har et erkendt (måske akut) behov for hjælp eller brug for netop det du tilbyder, hvad enten det er produkter eller serviceydelser.

For dét er i virkeligheden, hvad en god SEO tekst er.

Jeg vil vise dig 9 simple tricks til at lave markant bedre SEO tekster, der både kan give topplaceringer, samtidig med de kan generer salg, henvendelser eller signups på dit nyhedsbrev.

Lad os kaste os ud i det.

 

1. Optimer din sidetitel og din meta-beskrivelse

Det aller første dine besøgende ser, er det lille uddrag, der vises i Google, når du bliver fundet:

SERP snippet af SEO tekst i titel og meta-beskrivelse

 

Uddraget består af sidens sidetitel og meta-beskrivelse og det der står her, er afgørende for, dels om du bliver fundet og dels bliver klikket på.

En god tommelfinger regel er at få dit primære søgeord ind i både sidetitel og meta-beskrivelse. Men mindst lige så vigtigt er det, at du adskiller dig fra dine konkurrenter og giver søgeren et incitament til at klikke på netop dit resultat.

For at opfylde det, skal du prøve at tænke på, hvad brugerens incitament kan være, for at søge præcis det her søgeord. Og det skal du så prøve at imødekomme.

Lad mig forklare:

I eksemplet herover er det primære søgeord “Søgemaskineoptimering”. Det lægger jeg i starten af sidetitlen. Så giver jeg et incitament ved at fortælle, at der er 3 tips, som den besøgende kan komme igang med nu.

I meta-beskrivelsen stiller jeg et spørgsmål, som jeg tror 90% af dem, som søger efter søgemaskineoptimering, vil svare ja til. Det giver en følelse af, at brugeren har ramt rigtigt. Og så afslutter jeg med en Call-To-Action: Kom inden for og få de 3 tips.

 

2. Skab en “You had me at Hello”-effekt

Du kender garanteret scenen:

I filmen Jerry Maguire bryder Tom Cruise ind i kvindegruppen og forsøger i alles påhør – i minutter – at overtale Renée Zellweger til at tage ham tilbage, hvor hun til sidst siger: “You had me at Hello”.

Det er præcis dén effekt overskriften i din SEO tekst skal have. Overskriften afgører nemlig, om folk læser videre i din tekst – eller smækker med døren.

I sommers havde vi Jens Jakob Andersen som gæsteblogger og i overskriften på hans indlæg, har vi indlagt 4 psykologiske triggere, som gør folk nysgerrige.

Se her:

Overskrift lover noget

 

De 4 psykologiske triggere er:

  1. Værdi: Du kan øge trafikken.
  2. Frygt: Du kan også tabe trafikken.
  3. Tal: 34%.
  4. Tidsperspektiv: 5 minutter.

Selvom Jens Jakobs artikel kun er på 508 ord, så bliver folk alligevel hængende i 4 minutter og 45 sekunder i gennemsnit:

Gennemsnitstid analytics

 

Folk læser altså artiklen til ende, og det har (til dato) indbragt 18 kommentarer – hvilket er konkrete mål og konverteringer på vores blog. Men det hele starter ved overskriften.

Skal du have mere inspiration til din overskrift, så tjek disse 52 gratis headline hacks fra Jon Morrow.

I øvirgt:

Det er god idé, hvis der er et hvis match mellem din sidetitel og din overskrift. Men overskriften behøver altså ikke være en fuldstændig kopi af din sidetitel.

 

3. Sug dine besøgende ind med en killer-indledning

Nu får du en simpel model, til at skrive en indledning, som vil suge dine besøgende ind i din tekst.

Du skal bruge en model som hedder PPL: Det står for: Problem, Påstand, Løsning.

Lad mig vise dig hvordan jeg har brugt den her:

Her er en indledning på en SEO tekst

 

Jeg starter med at italesætte brugerens problem ved at stille nogle få spørgsmål, som hurtigt kan besvares med ja eller nej, men som gør ondt: Der mangler henvendelser og salg.

Herefter kommer påstanden: Den besøgende mangler gode placeringer.

Og til slut løsningen: Bedre placeringer.

 

På ganske få linjer er den besøgende blevet draget ind, og er klar til at høre mere om løsningen.

Her er et andet eksempel:

SEO tekst indledning med målgruppe

 

Igen starter jeg med at italesætte brugerens problem, men bemærk at jeg også italesætter målgruppen: Virksomhedsejeren som ikke aner sine levende råd.

Så kommer påstanden: Det tager tid.

Og til slut løsningen.

Når først du har arbejdet med PPL modellen nogle gange, vil du opleve hvor nemt det er, altid at skrive en god indledning på din SEO tekst.

 

 Vil du lære mere om hvordan du får dit website, eller din webshop, til tops i Google, så deltag på et af vores SEO kurser hen over sommeren. Der er kun plads til 8 kursister på hvert hold – læs mere her >> 

 

4. Drop myten om udgående links

Der er (utroligt nok) SEO folk der mener, at du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du linker til andre websites. Det er klart, at på salgssider er det knap så smart i for hold til konverteringen, at lave et link ud lige under din call-to-action.

Men på sider, artikler og blogpost, hvor du trækker folk ind i toppen af din salgstragt, kan du sagtens linke ud til eksterne referencer. Og der er også flere test der viser, at det kan give bedre placeringer, hvis man linker ud.

For eksempel oplevede Sidekick at de fik bedre placeringer, når de linkede til eksterne sider med relateret indhold. Og Moz har i deres Search Engine Ranking Factors rapport for 2015 ligeledes fundet en corelation mellem eksterne links og placeringer i visse brancher.

Så link gerne til relevante kilder, som bakker din viden op.

Du kan evt. sætte Google Analytics event-tracking på de eksterne links, så kan du se i Analytics, hvor mange der klikker på dem.

 

5. Gør SEO teksten nem for den offensive læser

Da jeg spillede fodbold som ung knejt, irriterede jeg mig over, når nogle “snød” i træningsøvelserne. Jeg mindes, at det var ofte angribere der snød. Ikke alle. Men nogle af dem. Omvendt så knoklede forsvar- og midtbanespillerne stort set altid.

Senere har jeg fundet ud af, at de angribere som snød, bare fokuserede på det, som var vigtigt for dem (og for holdet): Nemlig at være klar til at score mål og være det når chancen bød sig.

Den type har du også på din hjemmeside. Det er de offensive læsere, som har fokus på at komme hurtigt i mål. Lægger du forhindringer ud, går du mod deres instinkt. Og så smutter de.

Derfor skal du sørge for, at din tekst er let at læse. Fremhæv vigtige ting (gerne dine søgeord) i teksten med fed eller kursiv, så teksten er nem at skimme. Brug hellere end gerne bulletpoints og mellemoverskrifter.

Du kan med fordel lave dine sætninger korte. Og hav ikke for mange linjer i samme afsnit.

En godt metode til at sikre at den er overskuelig, er at åbne siden på din mobiltelefon. Her bliver det nemlig helt tydeligt, om du har lavet en wall-of-tekst eller har brudt teksten på en overskuelig måde.

 

6. Fasthold folk ved at holde dem nysgerrige

Det værste der kan ske, når folk lander på din side er, at de klikker på tilbageknappen. Det kalder man for short click eller pogo sticking.

Et short click er et klokke klart signal til Google om, at den side de lander på, ikke er relevant. Og er der nok besøgende, der klikker tilbage, giver det ikke mening for Google at placere dig i toppen. Husk Google vil gerne give de bedste resultater til deres brugere.

Tilbage i 2012 testede Frank Hellerup Madsen dette kritiske bounce til at ligge på 1 minut og 40 sekunder.

Om det er den tid Google kigger på i 2016 og fremad, kan jeg ikke sige. Men det er i hvert fald sikkert, at du skal kunne fastholde brugerne på din hjemmeside, hvis du vil have topplaceringer i Google.

Lad mig fortælle dig om teknikken, som copywrite-guruen Joe Sugarman kalder Seeds of Curiosity. Eller på dansk: Nysgerrigheds frø.

Fuldstændig som når din ynglings TV serie slutter på et højdepunkt, der gør, at du er nød til at se med i næste uge – på samme måde virker Sugarmans Seeds of Curiosity. Det handler om at indlægge små cliffhangers i din tekst.

Jeg har allerede brugt nogen i den her tekst.

Lad mig give dig nogle eksempler:

  • Prøv at se her.
  • Lad mig forklare.
  • Men der er mere end det.
  • Min pointe er…
  • Forestil dig hvad det betyder for dig?
  • Kan du se hvad jeg mener?
  • Tænk over det et øjeblik.
  • Men husk på….

Du kan finde mange flere eksempler på der her frø i Joe Sugarmans bog The Adweek Copywriting Handbook.

 

7. Glem alt keyword density i SEO tekster, men gør det her i stedet!

I gamle dage – da SEO var mere wild west end Butch Cassidy and the Sundance Kid – gjaldt det om at gentage ens søgeord mange gange i ens tekst.

Man gik op i keyword density – altså hvor ofte et søgeord blev brugt i ens tekst i forhold til andre ord. Nogle anbefalinger lød på over 5% gentagelse andre meget højere.

Er du klar over hvor meget 5% er i en tekst? Det svarer stort set til, at du gentager søgeordet i hver eneste sætning, du skriver.

Den slags er umuligt at læse. Og det sælger ikke. 

Heldigvis er Google blevet meget klogere, så keyword density er ikke noget du skal gå op i længere. I stedet skal du gå op i Latent Semantic Indexing (LSI). Og nej, det er ikke navnet på en sygdom. Hold fast et øjeblik. Så skal jeg forklare:

LSI handler om synonymer og relaterede ord. Google kigger på helheden af din SEO tekst, og ser hvilke ord du ellers har brugt. Det giver Google en langt bedre forståelse af hvad din side handler om, end når du gentager dit søgeord.

Lad mig vise dig et eksempel:

Latent Semantic Indexing

 

Oven for har jeg søgt på “redken hårskum”. Læg mærke til at Google både markerer “skum” og “hårskum” med fed.  Prøv så at se næste søgning, hvor jeg søger på “skum”:

Skum LSI

 

Det er noget helt andet “skum” Google finder.

Når du skriver din SEO tekst, så kan du hjælpe Google med at forstå, hvad det er for noget “skum” du sælger, ved at bruge LSI søgeord og synonymer rundt omkring i din tekst.

De søgeord kan du blandt andet finde i bunden af søgeresultatet under relaterede søgninger. Her har jeg søgt efter “stressbehandling”:

Stressbehandling relaterede søgninger

 

Læg mærke til, at der både kommer kombinationer med “stressbehandling” frem, men også søgeord som “stress symptomer” og “stress test” frem. Brug evt. også et værktøj som Keywordtool.io til at finde flere kombinationer.

 

8. Vis hvad andre siger om dit produkt

Det findes der masser af studier som viser, at folk vil gøre de ting, som de kan se andre gør.

Det kaldes for social proff.

Én form for social proff er testimontials og anbefalinger. Og dem SKAL du vise i din SEO tekst, hvis du vil have den til at sælge.

Når du bruger testimonials, er det vigtigt at de også stammer fra folk i din primære målgruppe.

Med det mener jeg:

Hvis dine kunder er små og mellemstore virksomheder, er det ikke nødvendigvis et specielt godt match, at vise logoer fra Microsoft og IBM. Og omvendt. Hvis du vil have store virksomheder, så skal de kunne identificere sig med de testimonials du har.

Brug meget profilbillede af den person, som udtaler sig. Det gør din testimonials meget mere personlig. Du kan også gøre den stærkere, ved at vise fem stjerner.

Sådan ser en af de testimonials ud, som jeg har på SEO mentor forløbet:

En god SEO tekst har altid en testimonial

 

Og husk:

Spørg om lov, før du bruger en testimonial offentligt. Får du en uopfordret, så kontakt vedkommende hurtigt og sig tak og spørg om ikke du må bruge den.

Hvis du gerne vil lære hvordan du selv kan få nogle stærke testimonials, så skal du læse “6 Questions to Ask for Powerful Testimonials” fra Copyblogger.

 

9. Afslut (altid) din SEO tekst med en Call-To-Action

Du har fået besøgende ind på din side. Du har forført dem og præsenteret din løsning. Du har næsten fået dem ført helt ned igennem salgstragten.

Men hvad så nu?

Det lyder måske som et banalt spørgsmål. Men virkeligheden er, at det ikke altid er helt tydeligt.

Det  er sindsygt vigtigt, at du tydeligt fortæller eller viser, hvad det er for en handling brugeren skal gøre nu. Og dét er din call-to-action.

Selve elementet kan være:

  • En kontaktformular
  • En læg-i-kurv knap
  • Et link til din kontaktside
  • Dit telefonnummer
  • Nyhedsbrevstilmelding

Uanset hvad elementet er, så skal det være stort og tydeligt, så den besøgende ikke kan tage fejl af, hvilken handling der skal foretages.

I knappen eller linket som aktiverer handlingen, skal du sørge for at lægge action ord ind og du kan med (stor) fordel fortælle værdi ved handlingen. F.eks.

  • Få den gratis video i din indbakke nu
  • Start i dag
  • Få adgang nu
  • Modtag e-bogen
  • Bliv ringet op inden for 24 timer
  • Ja tak. Jeg vil gerne have flere besøgende.

 

Nu er det din tur

Så er det din tur til at dele. Hvilke af de her tips skal du bruge først? Er der noget som du synes jeg mangler? Skriv en kommentar her under – og stil hellere end gerne spørgsmål om SEO tekster.

Lars Skjoldby er ejeren af Skjoldby & Co. Han har arbejdet professionelt med internettet siden udgangen af 90’erne og har drevet virksomhed på nettet siden år tusinde skiftet. Gennem de sidste 8 år har Lars specialiseret sig i online markedsføring og er ikke bange for at kalde sig SEO specialist.

39 kommentarer til “9 tricks til at skrive SEO tekster der bliver fundet OG sælger”

  1. Mathias Riis

    Rigtig fed artikel, hvor man lige kan få genopfrisket hvad man skal huske på når man sidder og skriver tekster!

    – Gør I noget aktivt for at skaffe backlinks til jeres artikler, udover at gøre opmærksom på artiklen på de sociale medier? Og har du et par gode råd til hvordan man får sine indlæg frem i lyset, når man er en forholdsvis nystartet virksomhed?

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Hej Mathias
      Tak for kommentaren og rosen.

      Når du skal have links til artikler – og indhold i det hele taget – skal du vende processen på hovedet. Du skal IKKE starte med indholdet. Du skal starte med at finde ud af, hvem du vil have links fra – og så lave indhold der matcher dem. Når indholdet så er lavet, starter outreach processen hvor du tager fat i dine linkkilder og viser dem dit indhold. Den process er et helt indlæg i sig selv 🙂

      Dbh
      Lars

      Svar
      • Mathias Riis

        Det er en god pointe, og er selvfølgelig gældende hvis man skriver med henblik på at få nogle indgående links.

        Hvad hvis man har skrevet en række artikler, som ikke er voldsomt linkværdige – men bare skrevet for at hjælpe kunderne? Er der noget steder hvor man nemt kan skaffe links fra? Amino er nok mit bedste bud, ved at skrive et indlæg med relateret indhold 🙂

        Svar
  2. Majbritt Lund

    Gode input. Kigger du slet ikke på søgeordstætheden? Jeg plejer at anbefale 3-4 procent under forudsætning af at det kan gøres naturligt. Men mener du at det er for meget eller ligegyldigt? helt med på værdien af de relaterede søgeord

    Svar
  3. Helene Hillersdal

    Super artikel, som lige giver en reminder, om alt det jeg lærte på dit fantastiske SEO-mentorforløb.
    Super tip med PPL-modellen 🙂 Den skal bestemt afprøves.

    Svar
  4. Bent Andersen

    Interessant artikel. Men det er hulans svært at få links fra leverandører fordi de ikke ønsker at forfordele en kunde frem for en anden. Så et godt tip hertil ønskes 🙂 gerne et link til en det er lykkes for. Men det er spændende at arbejde med og det skal nok lykkes at få de pokker links på et tidspunkt.

    Svar
  5. Rikke Moos

    Lars … You had me at Hello 🙂

    Virkelig god og spændende artikel. Det er jo en ‘must-read’ for ALLE, der skriver deres webtekster selv!

    Svar
  6. Mette Weber

    Super enkelt beskrevet – har bogmærket din artikel, som skal bruges når jeg lægger blogindlæg op .. den er spækket med god viden TAK

    Svar
  7. Lars Mikkelsen

    Først vil jeg sige at det er super med alle de brugbare tips du deler. Tak for det.

    Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor hurtigt det går, med at komme op i søgeresultaterne på Google. Selvfølgelig hvis SEO er i orden. Når jeg lægger en ny vare ind på min shop, kommer den på Google inden for et par dage. Derefter kravler den stille og roligt op mod forsiden. Den starter måske på side 13 i søgeresultaterne og 3 uger efter er den på side 3. Så lyder mit spørgsmål. Er det så slut med vandringen mod side 1 eller kommer varen/siden måske længere op på et halvt år ? Hvis ikke, så skal man jo sikkert lave noget om. 🙂

    Svar
  8. Lars

    Hej Lars,

    tak for god viden omkring emnet – meget brugbart for mig, der kun har banal viden omkring dette.

    Lidt utraditionelt spørgsmål (muligvis) – hvordan får du pilen ind i overskriften, lige efter din fængende beskrivelse?

    Svar
  9. Michael Bay

    Hej Lars

    Virkeligt et godt indlæg, som jeg har læst et par gange nu. Jeg husker tydeligt overskriften med “øg eller tab” og jeg var hurtigt inde for at læse artiklen, hvorefter der var en del side titler der fik sig en tur 🙂 Tak for dit altid opdateret indhold. Det er vi nogle der sætter pris på!

    De bedste hilsner
    Michael Bay

    Svar
  10. Kristian

    Hej Lars.

    God og indholdsrigt indlæg.

    Jeg er særlig enig i tip nr. 2 om at starte ud “lige på og hårdt”, så man fastholder læseren 🙂

    Mvh.
    Kristian.

    Svar
  11. Rie

    Hej, blev lige forvirret – havde styr på indholdet så længe der stod sidetitel og metabeskrivelse.

    Dernæst står der “det er en god ide, hvis der er en match mellem sidetitel og overskrift…”
    Hvad er “overskriften” ?

    Og så er der en guide til, at skrive den bedste indledning – hvad er “indledningen” i denne her sammenhæng ?

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Hej Rie
      Super gode spørgsmål.

      Overskriften – det er lige som starten på din artikel. Den der står med stor skrift over artikel.
      Sidetitlen er det som står i dit title-tag. Det som vises ude i søgeresultatet og i browserfanen. Sidetitel og overskrift kan sagtens være forskellige.

      Indledningen er starten på din tekst. Det kan være den første sætning eller det første afsnit.

      /Lars

      Svar
  12. Jesper Bundgaard Jensen

    Rigtig god artikel.

    Kan specielt godt lide den lavpraktiske tilgang til artiklen, samt det grundlæggende tonefald.
    Jeg synes måske godt at duplicate content kunne have været benævnt, da min personlige oplevelse er, at det godt kan drille lidt, hvis man ikke er opmærksom på det.

    Tak for god læsning 🙂

    Svar
  13. Kristina

    Hej Lars

    Helt enig med de øvrige kommentarer; super godt skrevet. You pratice what you preach – og det virker! Skal helt sikkert gemmes, og læses igennem i ny og næ.

    Kunne godt savne en visuel oversigt over en sides opsætning, fx: Sidetitel, metabeskrivelse, overskrift, alt tag, brødtekst, indledning, u name it 🙂

    Mvh
    Kristina

    Svar
  14. Micky

    Hej Lars,

    Rigtig brugbar artikel til at forberede SEO tekster.
    Faktisk kan jeg direkte bruge næsten alle de 9 tips, men vil især fokusere på at gøre teksterne lette for de offensive og implementere en CTA i bunden af artiklerne.

    Svar
  15. Simon

    For lige at understrege vigtigheden af optimerede titles og descriptions:

    Hos DuGlemmerDetAldrig.dk har vi netop optimeret på titles og meta descriptions, der – før opdateringen – ikke var værd at skrive hjem om.

    Efter opdateringen er vi bl.a. gået fra en placering som nr. 5 til nr. 1 på et søgeord, der har 1800+ månedlige søgninger – blot ved at opdatere på titles.

    Det kan altså godt betale sig at skrive gode titles og meta descriptions som Lars siger.

    Svar
  16. Mathe

    Rigtig fin læsning.

    Kan der siges noget om antallet af ord? Hører ofte “+500”, men kan der siges noget konkret herom?

    Mvh.

    Malthe

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Nej. Du skal skrive så meget, at det giver mening for dine besøgende.

      Brian Dean har dog er lavet en korrelations analyse som viste, at dem som ligger i toppen af Google har omkring +1800 ord. Men sælger du tegnestifter, vil du jo aldrig forklare dit produkt med 1800 ord.

      Svar
      • Malthe

        Hej Lars

        Tak for svaret.

        1800 ord – ja, det kan hurtig blive en svær opgave, afhængig af produktet selvfølgelig. Kunne da være man skulle prøve at teste det på én af sine kategorisider, og se om det giver udslag på rankingen hvis man går fra en ~500 til ~1800 ord.

        Mvh.
        Malthe

        Svar
        • Malthe

          Og i forlængelse af ovenstående: Tæller Google alle ord med som én samlet masse, eller kan Google godt differentiere mellem brødteksten og menu-tekst osv.?

          Svar
          • Lars Skjoldby

            Det kryptiske svar her er, at Google har teknologien til at se forskel på hvor teksten er placeret og dermed vægte dem forskelligt. De kan altså godt se, hvad der er din brødtekst, og det er den du optimerer. 🙂

  17. Pia Bastrup Poulsen

    Hold da op – dette blogindlæg er GULD for mig, som er i gang med ny hjemmeside og liiige om lidt skal lave content. Jeg er især glad for pointen i nr. 7 – har altid syntes, det var tåbeligt at konstruere tekster på den gammeldaws facon just to please Google :-). Nu vil jeg smøge æmerne op og gå i gang med opgaven – og jeg glæder mig! Har selvfølgelig delt blogindlægget til højre og venstre. Det er for godt til lade være!

    Svar
  18. Kenneth

    Hej Lars.

    Virkelig lækker introduktion til SEO, jeg er bestemt blevet klogere! Så må vi se om jeg også er i stand til at implementere det.

    To spørgsmål har rejst sig efter at ha’ læst artiklen. Jeg håber du kan/vil give dit indtryk/oplevelse af følgende:

    Jeg sidder med en hjemmeside der er bygget op som en one-pager. Er der i den forbindelse noget man skal være opmærksom på rent SEO mæssigt eller gælder alle “regler” som for traditionelle fler-sides hjemmesider? Kan man tale om landingpage for one-pagers?

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Bedste SEO-råd ifht. one-pagers: Don’t.

      Du vil få svært ved at målrette søgeord til den specifikke side, fordi den skal fortælle det hele. Det hænger ikke sammen SEO mæssigt. Derudover vil du få svært ved at tiltrække links – igen fordi den skal handle om det hele.

      Så: Don’t do it. 🙂

      Svar
  19. Jeanette Pyrdol

    Hej Lars.
    Super fin artikel og meget relevant.

    Jeg har lige et spørgsmål til dit sidste punkt om call-to-action.

    Hvad er din call-to-action på denne side?? Er det at du opfordrer til at byde ind med kommentarer??

    Svar
    • Lars Skjoldby

      Ja blandt andet. Formålet med vores blogindlæg er ikke at generere salg direkte. Når folk finder vores blogindlæg på Google eller andre steder, er de meget højt i salgstragten. For at få dem ned igennem vores salgstragt, skal vi påvirke dem flere gange via andre kanaler f.eks. via nyhedsbreve og retargeting. Så en anden call to action er at få vores læsere på nyhedsbrevet.

      Svar
  20. Therese

    Hej Lars
    Meget brugbar og letforståelig intro for en som ikke vidste mere end en fingerspids om SEO. Gemmer siden til senere brug.
    Du fik forklaret sidetal, men hvad er metabeskrivelse?

    Svar
  21. Stine Engholm

    Hej Lars,
    Lige ud af landevejen forklaringer og idéer – super! Tak – dem kan vi bruge! Jeg har gemt siden sammen med andre af dine inspirerende indlæg 🙂

    Svar
  22. Nicky Søgaard

    Kan ikke tælle hvor mange gange jeg har landet på den her side efterhånden.
    Brugbart, letforståeligt og yderst givende – i mit tilfælde, har dit indlæg har været brugbart ift. det SEO-mæssige aspekt ved sidetitler og metabeskrivelse ifm. lanceringen af webshops.
    Så, tusind tak 🙂

    Svar

Kom og vær med. Skriv en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *