Det periodiske SEO system

Hvad er SEO og søgemaskineoptimeringSEO er en forkortelse af Search Engine Optimization, som betyder Søgemaskineoptimering på dansk.

SEO eller søgemaskineoptimering er det arbejder der ligger i at optimere en hjemmeside ud fra de faktorer, som søgemaskinerne kigger på, når de skal rangere hjemmesider.

At arbejde med SEO handler overordnet om at gøre din side relevant i forhold til brugerens søgning og din side bedre en dine konkurrenters, for at få bedre placeringer end dem.

I den her artikel får du her forklaringen på SEO og hvordan du kan selv kan arbejde med SEO.

 

Hvorfor hedder det SEO?

På engelsk siger man faktisk S.E.O. mens man på dansk udtaler SEO som ét ord. Derfor er der også mange, der (fejlagtigt) skriver CEO – som jo betyder Chief Executive Officer, altså administrerende direktør.

Det er heller ikke ualmindeligt, at jeg støder på begreberne søgeordsoptimering, søgeoptimering, google optimering eller for den sags skyld SEO optimering. Den sidste må (næsten) være den ekstra optimerede af slagsen 😉

Endelig så har vi også et fagterm, der hedder organisk søgemaskineoptimering. Man siger organisk, fordi resultaterne er “naturlige” modsat de AdWords resultater som er betalte.

 

Hvordan laver jeg søgemaskineoptimering?

Søgemaskineoptimering er ikke noget, du bare lægger oven på hjemmesiden og så er du færdig. Det kræver ofte et løbende arbejde over mange måneder, hvor du tester, producerer, optimerer indhold, skaber popularitet samt måler effekten.

Søgemaskineoptimering består af flere forskellige arbejdsområder. De enkelte områder er som sådan ikke raketvidenskab, men det er kombinationen af research, analyse, teknisk forståelse og markedsføring, der kan gøre SEO kompliceret.

De enkelte arbejdsområder kan forenklet set, deles op i sådan:

  • Søgeordsanalyse – handler om at finde de søgeord, som dine kunder søger på og som kan være med til at skabe salg – enten direkte eller som et led i din online salgstragt.
  • SEO strategi – her kigger du på udgangspunktet. Hvor godt ligger du? Hvad gør dine konkurrenter? Hvad vil du gøre med den trafik du får ind? Hvilke SEO områder skal du arbejde med for at komme til tops? Og vigtigst: Hvad vil de gerne opnå? Det er altså her du lægger planen for, hvordan din SEO kampagne skal udføres.
  • Local SEO – er typisk for håndværkere, behandlere, restauranter og liberale erhverv hvor ens potentielle kunder typisk vælger lokale leverandørere. Her skal du arbejde med Googles lokale kort resultater via Google My Business.
  • Teknisk SEO – handler om at få domæner, HTML og serverteknik til at spille som søgemaskinerne gerne vil have det. Det kan være alt fra barierer på siden, så Google ikke kan læse den – til automatiseret indhold der skaber duplicate content.
  • Onpage SEO – handler om at optimere de elementer på siden, som Google vægter i deres rangering. Der er ca. 200 faktorer – og kun Google kender alle 200. Men vi ved af erfaring at optimering af sidetitler, metabeskrivelser og tekstindhold på siden – er det Google vægter højt. I mange tilfælde er det noget som virkomheden selv kan stå for.
  • Linkbuilding – handler om at skaffe links fra andre hjemmesider til din hjemmeside. I Googles øjne fungerer et link nemlig som en slags anbefaling af din hjemmeside. Så jo bedre anbefalinger (bemærk ikke nødvendigvis jo flere), des højere vil Google rangere din hjemmeside. Links kan du opnå ved indgå samarbejder med f.eks. bloggere eller dine leverandørere. Har du en god historie at fortælle, kan du få omtaler i online magasiner. Linkbuilding er altså også løbende arbejde og kan væren hård nød at knække for mange virksomheder. Derfor vælger de ofte at outsource denne del til et SEO bureau.
  • Effektmåling – handler om at måle på de ting, du optimerer. Det er dine placeringer i Google, din trafik fra Google – om trafikken giver salg, henvendelser, tilmeldinger eller hvad du måtte ønske med trafikken.

Hvad du skal starte med og hvor meget du skal arbejde med, afhænger helt af din situation. Når vi arbejder med SEO, forsøger vi at at finde det område, hvor vi kan skabe den største forandring først.

Sådan ber SearchEngineLand illustreret de vigtigeste faktorer via et periodisk system:

SEO periodisk system

 

Laver mit webbureauet ikke SEO?

Langt de fleste webbureauer som arbejder med små og mellemstore virksomheder leverer ofte kun et webdesign. Deres speciale er at lave noget der er pænt og iøjnefaldende, og som grafisk følger din virksomheds profil. Har du valgt et godt webbureau har de også tænkt konvertering – altså dit salg – ind i designet.

Men, med fare for at skære alle over en kam, så har de færreste læst Googles retningslinjer for webmastere og har sat sig ind i hvad SEO eller den løbende process egentlig er.

Når det er sagt, så mener jeg heller ikke, at det er webbureauets opgave at kunne tilbyde søgemaskineoptimering (udover helt basale ting som at benytte et SEO venligt CMS), for som du har kunne læse her på siden, er SEO meget mere end bare at lave en hjemmeside.

 

Hvor hurtigt virker søgemaskineoptimering?

Hvad er SEO?Det er et rigtig godt spørgsmål, som vi får ofte.

Jeg kan desværre ikke give dig et svar i dette blogindlæg, for hvornår søgemaskineoptimeringen virker for dig. Det handler nemlig om, hvad dit udgangspunkt er.

Du skal huske på, at på nuværende tidspunkt ligger der allerede 10 på side. Og der ligger 10 mere på side 2. Og 10 mere på side 3. Osv.

Det er dem du skal slå.

Har du et helt nyt website, så kan du ikke forvente at du kan slå dem med det samme. Der kan sagtens gå et år. Eksempelvis tog det os to år at komme til at ranke højt på ordet “søgemaskineoptimering”.

Det der skal vurderes er, dels om du har indhold som er bedre end dine konkurrenter. Hvis ikke, skal du først lave det og herefter løbende optimere det.

Der skal selvfølgelig også kigges på din platform. Har du en hjemmeside Wix, Brickside, One Website Creator eller tilsvarende, – ja så skal du først have flyttet din hjemmeside til et mere søgemaskinevenligt cms.

Har du ikke nogen (eller har du for få) som linker til dig, så skal vi ud og skaffe links. Ofte oplever vi, at der skal bruges 1 time per link der skaffes. Har dine konkurrenter så 100 links – ja så skal der bruges 100 timer.

Så der er rigtig mange faktorer og derfor er det utroligt svært at sætte en tid på. Hvis du indgår et SEO samarbejde med et bureau, så vil det være en god idé at tænke samarbejdet ind over en periode på 6-12 måneder som minimum. Alt andet vil simpelthen være for kortsigtet, og så er det ikke SEO du skal arbejde med.

 

Det her er SEO ikke

Jeg synes, det er vigtigt, at du også forstår, hvad SEO ikke er.

#1. SEO er ikke en garanti for topplaceringer

Denne er særligt målrettet dig, som skal til at købe SEO eller har købt SEO.

Når du køber SEO, så køber du hverken synlighed eller en topplacering i søgemaskinerne. Du køber det arbejde, der skal til for at opnå synligheden og topplaceringerne.

Om du opnår synligheden, er ude af dine og vores hænder. Det er alene Google (og de andre søgemaskiner) der bestemmer, hvilken placering du skal have. Men vi kan arbejde med de faktorer, vi ved Google kigger på.

Det er som hvis du skal købe et logo. Er vil du gerne opnå en vis effekt med logoet. Det kan være troværdighed, branding elle profilering. Det er måske dét du køber ind på, men reelt set ikke det du køber og betaler for. Her køber du arbejdet, der skal skabe det du vil udtrykke.

Hvordan arbejdet så prissættes, kan variere fra leverandør til leverandør.

 

#2. SEO er ikke salg

SEO er som sådan ikke det, der får kunderne til at købe af dig eller for den sags skyld kontakte til dig.

SEO er ikke salg. SEO er marketing.

Formålet med marketing er selvfølgelig at få ens målgruppe til at foretage sig de handlinger, man vil have dem til at foretage sig. Og her kan SEO som marketingkanal bidrage, men det kan sjældent stå alene.

 

#3. SEO er ikke statisk

Denne overskrift er faktisk lidt misvisende. Lad mig forklare:

Har du opnået placering #1 på dit vigtigste søgeord, så er denne placering ikke statisk. Et andet website kan godt vippe dig af pinden. Det kan der være flere årsager til:

En søgemaskine som Google optimerer og forfiner sin algoritme over 500 gange om året. De fleste gange er det bitte små ting, som vi ikke ser. Men disse forfinelser kan altså have indflydelse på det arbejde du laver og de placeringer du har opnået.

Det kan også være, at konkurrenten opper sig, og optimerer sine sider endnu bedre end dig. Det kan have indflydelse på dine placeringer.

Endeligt kan det også være, at du laver ændringer på din side eller på dit website, som gør, at søgemaskinerne opfatter din side anderledes, og det kan ligeledes have indflydelse på dine placeringer.

 

#4. SEO er ikke at snyde søgemaskinerne

Når du søger på Google, er det Googles opgave at vise dig de mest relevante resultater i toppen. Det er meget vigtigt at have i mente, inden du starter på SEO.

For ligger du ikke i toppen, på de søgeord du vil findes på, betyder det simpelthen, at Google finder dine konkurrenter mere relevante – altså bedre end dig.

Opgaven for dig ligger ikke i at forsøge at snyde Google til at tro, at du er mere relevant end konkurrenterne. Opgaven er, at BLIVE mere relevant.

En fodnote til dette punkt er, at du godt kan snyde søgemaskinerne, f.eks. ved at bruge black hat metoder som manipulerer med søgeresultatet. Jeg synes, det er uetisk, og det er ikke noget vi arbejder med i Skjoldby&Co. Vi gør det efter bogen.

 

Hvorfor søgemaskineoptimering? – Hvad kan SEO (og hvad kan SEO ikke)?

Det overordnede formål med SEO er at tiltrække ny trafik til din hjemmeside. De potentielle besøgende har et erkendt behov eller problem. Det vil sige, at har du et produkt eller en ydelse, som kunden ikke ved findes, eller ikke ved de har behov for, så skal du fange de besøgende i et tidligere stadie end søgningen.

I det øjeblik at de erkender at de har et problem, og begynder at søge efter problemets omfang. Her er vi selvfølgelig rigtig højt oppe i salgstragten.

Jo mere bevidst søgeren er om problemet, og jo mere han eller hun ved om løsningerne, des længere nede i din salgstragt, kan du trække den potentielle kunde ind.

Hvad du gør med den trafik og hvad du vil have ud af den, kan variere afhængigt af, hvad du arbejder med og hvad brugerne har søgt.

Sælger du sko, og er de ellers pæne til konkurrencedygtige priser, vil du kunne få flere salg med SEO, uden nødvendigvis at indrage andre kanaler som AdWords, Facebook annoncering og E-mail marketing. Jeg vil dog anbefale, at du indrager disse kanaler, hvis du ønsker vækst.

Sælger du rådgivning eller services, så kræver det meget mere tillid, før du kan konvertere de besøgende til kunder. Her vil du have behov for at støtte op om din kundes kunderejse via andre kanaler. Det kan f.eks. være med retargeting, e-mail marketing såvel som webinarer og podcasts.

 

 

Lars Skjoldby er ejeren af Skjoldby & Co. Han har arbejdet professionelt med internettet siden udgangen af 90’erne og har drevet virksomhed på nettet siden år tusinde skiftet. Gennem de sidste 8 år har Lars specialiseret sig i online markedsføring og er ikke bange for at kalde sig SEO specialist.

3 kommentarer til “Hvad er SEO?”

  1. Cathrine Leth Damgaard

    Hvornår er teksten skrevet?

    Jeg vil meget gerne referere til den i forbindelse med en universitetsopgave, og derfor skal jeg bruge årstallet, hvor teksten er skrevet.

    Vh Cathrine

    Svar

Kom og vær med. Skriv en kommentar.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *